|
To Nato-soldater dræbt af selvmordsbombe
onsdag d. 10. mar. 2010 - kl. 06:25
To Nato-soldater er dræbt i et selvmordsangreb i det østlige Afghanistan.
Angrebet fandt sted sent tirsdag i Khost-provinsen ved en af politiets grænseposter mod nabolandet Pakistan.
Nationaliteten på de to dræbte soldater er ikke oplyst. Ud over de to Nato-soldater blev adskillige ifølge Afghanistans sikkerhedsstyrke også såret.
Khost-provinsen er også hjemsted for den amerikanske militærbase, hvor en selvmordsbomber i december dræbte syv CIA-ansatte.
/ritzau/AFP
|