Nytårsønske: Tryghed, velfærd og anstændighed

Af Viggo Thinggaard Formand for LO Silkeborg-Favrskov

ANSTÆNDIGHED Så er vi på vej mod endnu et årsskifte: 2018 rinder ud, og 2019 banker på. Der bliver afgivet mange ønsker for det nye år, og jeg ved nok, hvad jeg ønsker: Jeg ønsker velfærd for alle. Jeg ønsker tryghed med et socialt sikkerhedsnet uden huller, et sundhedssystem, der fungerer, og trygge rammer for det nære liv med dem, vi holder af. Og så ønsker jeg, at vi husker anstændigheden, for den har fået svære kår i et samfund, hvor meget er i skred, og hvor politikerne gennem deres handlinger har gjort det legitimt at sparke til dem, der ligger ned.

Tryghed, velfærd og anstændighed er tre vigtige nøgleord i et samfund, hvor vi tager os af dem, der har svært ved at få det hele til at hænge sammen. Men tryghed er ikke kun tryghed i beskæftigelse eller tryghed for, at bunden ikke går ud af økonomien, hvis der melder sig sygdom, eller livet på andre måder vælter.

Tryghed er også trygge boligområder. Vi har på det seneste i Silkeborg nu fået et boligområde på regeringens ghettoliste, nemlig Resedavej. Det er på mange måder et velfungerende boligområde med renoverede boligblokke og stort socialt arbejde, og vi har alle et ansvar for at sikre, at området er trygt for beboerne. Mit budskab til borgmesteren skal være: Lad os nu sammen finde ud af, hvordan vi kan få flere i gang med uddannelse eller i job, så området kan komme af listen igen. Selvfølgelig vil langt de fleste gerne have en fremtid med perspektiv i, og lad os hjælpe dem gennem en målrettet indsats for hver enkelt, der ikke er i beskæftigelse eller i uddannelse.

Når det gælder velfærden, må vi i den kommende valgkamp kæmpe for, at forandringens vinde kommer til at blæse. De nyeste tal for, hvor mange børn, der lever under fattigdomsgrænsen, er barsk læsning. Der er nogle satser, der simpelthen er for lave, og som er med til at give tusinder af børn den værst tænkelige start. Det er ikke det danske samfund værdigt.

Når krydset skal sættes, er det vigtigt at huske emner som børnepasning, skoler, ældre- og handicapområdet og sikkerhed mod løndumping. Kort sagt: Hvem vil velfærd og tryghed?

Og så er der anstændigheden. Ved det seneste finanslovsforlig kunne vi konstatere, at regering og støtteparti vil skære 2000 kroner i den i forvejen meget lave integrationsydelse. Ifølge flere eksperter kan det være imod grundlovens ord om, at borgere har ret til forsørgelse fra det offentlige, hvis de ikke kan forsørge sig selv. At vores regering er parat til at gå så langt, at det kan være grundlovsstridigt, fortæller noget om, at al anstændighed er væk, og at man er parat til at skubbe endnu flere børn ud i fattigdom. Der er åbenbart ingen nedre grænse, og humanisme og almindelig medmenneskelighed er blevet fremmedord i vores behandling af flygtninge og indvandrere. Derfor er mit måske allerstørste nytårsønske, at vi får anstændigheden tilbage.

Godt nytår.