Koncert i Ans Kirke og i missionshuset

Udgivet:07. maj 2022, 07.22

Læsetid:1 minut

Trio Amore giver koncert i Ans Kirke.

ANS Torsdag den 12. maj er der koncert med Trio Amore i Ans Kirke og Ans Missionshus.

Denne aften før St. Bededag byder Ans kirke i samarbejde med Ans Missionshus på koncert og varme hveder. Man starter i kirken med koncert med Trio Amore, og efter koncerten er alle velkommen i Ans Missionshus, hvor der bydes på varme hveder.

Trio Amore består af Margrethe Smedegaard (sang), Susanne Klausen (tværfløjte) og Signe Ladehoff (orgel og klaver). Temaet for koncerten er »bøn og refleksion«. Man skal blandt andet lytte til Schuberts kendte »Ave Maria«, Purcells »Music for a while« og Hugo Alfvéns »Så tag mit hjerte« med tekst af Tove Ditlevsen.

Efter koncerten byder Ans missionshus på varme hveder.

Der er fri entré til koncerten, og de varme hveder er også gratis.

Indlæser debat