112

Traktorfører død: Blev fastklemt under traktor

65-årig mand døde som følge af sine kvæstelser, da han fredag væltede med veterantraktor på mark i Vinderslev

11. september 2020, 13.41

VINDERSLEV En 65-årig mand fra lokalområdet omkom fredag ved en traktor-ulykke i Vinderslev.

Ulykken skete klokken 11.47.

Manden var fastklemt under en traktoren i forbindelse med noget træfældningsarbejde på marken ved Trekronervej 23-25.

Traktoren var en grå Massey Ferguson veterantraktor uden styrehus.

- Da vi ankom til stedet fik vi manden frigjort fra traktoren, siger Lasse Clemmensen, der er indsatsleder ved Brand og Redning i Silkeborg.

Foruden brandfolk, blev der også sendt ambulance, lægebil og redningshelikopter til ulykkesstedet.

Gennem længere tid modtog den tilskadekomne mand behandling på marken. Lægerne og redderne kæmpede for hans liv, men det stod ikke til at redde, oplyser Henrik Nielsen, der er vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi.

Politiet oplyser, at mandens pårørende er blevet underrettet om ulykken. Arbejdstilsynet skal se nærmere på ulykken.

(Opdateret klokken 14.10)