Fra Frederik til Frederikke: En transformation der har krævet blod, sved og tårer

Frederikke Marciniak har altid følt sig anderledes og fra en tidlig alder »fanget i den forkerte krop«. Det var dog først som 17-årig, hun fandt ud af, at hun er transkønnet. En operation fra mand til kvinde blev kulminationen på mange års frustrationer, og nu vil Frederikke Marciniak i gang med at udleve den ungdom, hun brugte på at vente på operationen

Udgivet:20. juni 2022, 16.30

Læsetid:10 minutter

Frederikke Marciniak har fået utallige positive henvendelser fra både bekendte og fremmede, efter hun har medvirket i en tv-serie, hvor seerne kommer helt tæt på forvandlingen fra mand til kvinde. - Der er rigtig mange, der skriver til mig, at jeg er smuk, og det gør mig selvfølgelig rigtig glad. Jeg er bare vildt dårlig til at tage i mod komplimenter, siger Frederikke Marciniak.

Sofie Gade Billeskov
| sgb@midtjyllandsavis.dk
Martin Ballund
Fotograf| ballund@midtjyllandsavis.dk

SILKEBORG Solen har sat sine spor i det lange hår, der fordeler sig på hver side af skuldrene på Frederikke Marciniak. I hvert øre glimter tre øreringe, mens fingrene sluttes med lange, feminine negle. Den hvide T-shirt er bundet op og viser det solbrune maveskind på en slank skikkelse, mens de højtaljede stramme jeans smyger sig om hofterne på Frederikke Marciniak.

I dag er hun en kvinde. Både når hun ser på sygesikringsbeviset, og når hun ser sig i spejlet. I dag kan hun endelig identificere sig med sit køn. Men vejen hertil har været belagt med mange bump, og hun har været tæt på at give op flere gange. De depressive tanker sidder stadig i hende og hun husker tydeligt, hvordan det var at føle sig så forkert:

- Jeg har altid været deprimeret i en eller anden grad, fordi jeg ikke har følt mig tilpas i min krop. Det ødelagde mit liv og gjorde det svært for mig at stå op om morgenen, fortæller hun.

Var operationen ikke blevet en realitet, eller var den ikke lykkedes, så lyder det helt afklaret fra Frederikke Marciniak:

- Så havde jeg nok ikke været her i dag.

Homoseksuel eller hvad?

Frederikke Marciniak er født i Silkeborg og boede de første seks år af sit liv i Alderslyst.

Hun har altid været meget blufærdig og har ikke villet vise sig nøgen foran andre - ikke engang sine forældre. Så længe, hun husker, har hun følt sig forkert i drengekroppen, og når hun kiggede ned ad sig selv og kom til skridtet, væmmedes hun. Derimod har begæret og interessen altid rettet sig mod det køn, som hun også selv rent kropsligt tilhørte - med mange ambivalente følelser til følge:

- Jeg har altid vidst, at jeg var til mænd, men jeg kunne ikke sætte ord på, at jeg følte mig som en pige, fortæller Frederikke Marciniak. Følelsen af forkerthed har fulgt Frederikke hele livet, og det har været en tung følgesvend. Hun er blevet drillet, mobbet, kaldt bøsserøv og andre nedsættende ord, fordi hun klædte sig , som hun havde lyst - i tætsiddende jeans og turtleneck. Hun lod håret gro og brugte mascara. Hun forsøgte at fremhæve de feminine sider af sig selv. Skjulte blikke og hvisken fra flok, der gik forbi hende, har givet hende diagnosen angst, som hun stadig lever med. Det er svært at have tillid til en verden, som man føler, ikke forstår én:

- Det har været forvirrende, for jeg prøvede jo bare at være mig selv, siger Frederikke Marciniak, der betegnede sig selv som »feminin homoseksuel« og husker tilbage på teenageårene, hvor det på et tidspunkt blev klart for hende, at hun var nødt til at sætte ord på, hvordan hun havde det. Moren var den første af forældrene, hun fortalte det til, og det blev modtaget med både forståelse og en form for lettelse, for hun havde set det komme. For Frederikkes far var det en svær besked, selvom han jo også havde vidst, at Frederikke var anderledes. Den besked skulle lige bundfælde sig sammen med tanken om, at han dermed ikke ville få børnebørn, fordi Frederikke var hans eneste barn. Den drøm er dog ikke nødvendigvis helt lagt på hylden - det vender vi tilbage til.

Jeg var mega-nervøs, da jeg skulle sige det til min mor, fortæller Frederikke og husker tilbage på planen om, at hun ville sige det i bilen, før byskiltet til Aalborg-forstaden Vadum, hvor de boede. Med høj puls nåede hun det lige præcis før byskiltet. Moren var forstående, men også bekymret, for hvad betød det så?
Frederikke Marciniak

»Jeg er transkønnet«

Selvom det var en lettelse at være sprunget ud som homoseksuel, følte Frederikke Marciniak sig stadig fanget i den forkerte krop, og med puberteten blev det bare endnu mere tydeligt for hende. Der fulgte et par virkelig hårde år fra hun var 15 til 17 år, før hun en dag på Youtube så en video, der blev livsomvæltende for hende:

- Der var én, der fortalte, at hun var transkønnet, og i det øjeblik gik det op for mig: Jeg er jo en pige, fortæller Frederikke om den skelsættende video, der kom til at forandre hendes liv.

Læs også
<span>Fra mand til kvinde:</span> Nyt sexliv venter efter kønsskifteoperationen <span>Fra mand til kvinde:</span> Nyt sexliv venter efter kønsskifteoperationen
Læs også:
Fra mand til kvinde: Nyt sexliv venter efter kønsskifteoperationen

Der skulle dog gå længere tid end Frederikke nogensinde havde kunnet forestille sig, før målet om at blive en kvinde lykkedes. Først skulle forældrene indvies i hendes »nye identitet« og deraf følgende planer:

- Jeg var mega-nervøs, da jeg skulle sige det til min mor, fortæller Frederikke og husker tilbage på planen om, at hun ville sige det i bilen, før byskiltet til Aalborg-forstaden Vadum, hvor de boede. Med høj puls nåede hun det lige præcis før byskiltet. Moren var forstående, men også bekymret, for hvad betød det så? Frederikkes far tog det også pænt og har efterfølgende sagt, at han syntes det var nemmere at forholde sig til at Frederik var transkønnet end homoseksuel. Selvom flere og flere gennemgår den utroligt krævende operation, er der mange ting, der kan gå galt, og de bekymringer blev for Frederikkes forældre nu allestedsnærværende og en del af livet.

Til psykolog i to år

Da beslutningen var truffet, gik det hurtigt. Nu skulle der ske noget for Frederikke Marciniak. Længe nok havde hun følt sig forkert, anderledes, frustreret og deprimeret. Hun henvendte sig til sexologisk afdeling med ønsket om at gennemgå en transformation til kvinde, og dengang var proceduren, at man i to år skulle konsultere en psykolog. Det skulle man, fordi det at være transkønnet - altså at være født som ét køn, men føle sig som det andet - blev betragtet som en »psykiatrisk lidelse«. En definition der efterfølgende er blevet ændret. Frederikke har aldrig tvivlet på, om hun ville komme til at fortryde operationen til kvinde, og de to år med månedlige psykologsamtaler var opslidende og gjorde, at Frederikke droppede ud af sine studier. Efter to lange år, der føltes som en evighed, begyndte hun som 20-årig i hormonbehandling, og forventningen var, at operationen kunne ske indenfor et par år. Den skulle vise sig at trække i langdrag:

- Da jeg var nummer 24, var der en ventetid på 3-4 år, husker Frederikke.

I mellemtiden var det ikke det store, Frederikke Marciniak magtede.

- Jeg kunne ikke overskue det. Jeg havde ingen motivation og kunne ikke følge med, forklarer hun.

Hormonerne var begyndt at virke, og forandringen fra mand til kvinde sat i gang. Frederikke var blevet oplyst om de følelsesmæssige bivirkninger, hormonerne ville give hende. Alligevel overraskede det hende, hvor stor forandringen har været:

- Det er som om, jeg er gået fra en »mandetankegang« til en »kvindetankegang«, forklarer Frederikke.

- Jeg er blevet meget mere følsom og sårbar. Førhen var jeg mere ligeglad og viste ikke så mange følelser. Nu føler jeg mig mere forstående og tænker mere over tingene, når hormonerne fyrer rundt i kroppen, siger hun. Mens det psykiske med hormonerne ændrede sig, havde Frederikke også behov for, at udseendet fulgte med.

Hvis der er noget, Frederikke gerne vil give videre til andre i samme situation, så er det, at man skal gøre det. Springe ud i det. - Det er det værd. Der er lys for enden af tunnelen. Der er ikke noget værre end at gå og gemme sig selv. Man har kun ét liv og verden er mere fantastisk, når man er sig selv, siger hun.

Den ulidelige ventetid

I 2019 fik Frederikke lavet sine bryster og dermed gik en mangeårig drøm i opfyldelse. Det var endnu et skridt mod målet om at blive en kvinde, men den store operation lod vente på sig. Gang på gang var den blevet udsat og med 300 på venteliste til en operation, som kun 6 - 11 får årligt, var det om at væbne sig med tålmodighed. Havde Frederikke fra begyndelsen vidst, det ville tage så lang tid i det offentlige system, er hun i dag ikke i tvivl:

- Så havde jeg fundet en vej til at betale selv. Det har været så hårdt, og virkelig kostet blod, sved og tårer. Det ønsker jeg ikke for nogen, siger hun.

Netop ventetiden er farlig i sig selv, hvis man læser statistikkerne. Det anslås at op mod hver fjerde transkønnet har forsøgt at tage sit eget liv. En statistik der bekræfter, de følelser af frustration, forkerthed, depression og angst, som også Frederikke har lidt af. Tanken har da også strejfet Frederikke indimellem, når operationen var blevet udskudt og det hele virkede håbløst. For bedst som hun troede, operationen var indenfor rækkevidde, fik hun i marts 2021 pludselig beskeden, at det først kunne blive i 2022, hun skulle opereres. Det var et hårdt slag i hovedet for Frederikke, der straks besluttede sig for at få lavet sin næse. Et ønske, hun længe havde haft, men havde tænkt hun ville gøre efter den store kønsbekræftende operation:

Læs også
<span>Far til transkønnet:</span> Det vigtigste er, at hun er glad <span>Far til transkønnet:</span> Det vigtigste er, at hun er glad
Læs også:
Far til transkønnet: Det vigtigste er, at hun er glad

- Jeg var helt knust. Der skulle bare ske noget. Tiden blev sat i stå med deres besked om udskydelsen af den store operation, så jeg fik lavet næsen som et plaster på såret, fortæller Frederikke.

Endelig kom datoen, der hed d. 6. januar 2022, men den blev aflyst i sidste øjeblik til meget stor frustration hos Frederikke. Herefter fulgte en tid, hvor Frederikke igen bare stod i venteposition, indtil hun blev kontaktet med beskeden om, at hun kunne blive opereret indenfor en måned.

Jeg har »taget én for holdet« og lukket folk ind i mit liv. Det har da været vildt grænseoverskridende, men jeg vil gerne være en rollemodel, for jeg ville virkelig ønske, jeg selv havde haft én. Så hvis jeg kan hjælpe andre ved at stå frem med min historie, vil jeg gerne det
Frederikke Marciniak

Operationen og risikoen

Operationen fra mand til kvinde er omfattende. Det er ubegribeligt, hvad kirurger kan i dag, men det er faktisk muligt at bruge det mandlige kønsorgan til delvist at skabe det kvindelige. Det er en omfattende og samtidig risikobetonet operation, og i værste fald kan det ende med, at der går hul på tarmen, når man laver skeden. Det vil medføre dels behov for stomi og dels betyde, at skeden ikke kan bibeholdes, men vokser sammen. Risikoen havde Frederikke drøftet med forældrene, for gik det galt, kunne hun ikke forestille sig, at livet ville være værd at leve. Men håbet, optimismen og forventningens glæde over den forestående operation, skubbede bekymringerne i baggrunden. Frederikke tvivlede aldrig på, om hun skulle opereres, for det var det eneste, hun ville. Og operationen gik godt:

- Jeg var i chok over det. Chokeret over, at noget så omfattende kunne gå så hurtigt. Noget, jeg havde ventet på så længe, siger hun.

- Var det virkelig »bare« det?, Fortæller hun i dag. Operationen var en forløsning på en livslang frustration over at være født som mand men føle sig som kvinde, og nu føler Frederikke, hun kan gøre, hvad hun vil:

- Jeg kan gå i bikini og jeg kan gå i svømmehallen, siger hun og beskriver første gang, hun tog bukser på efter operationen:

- Det var den vildeste oplevelse. Jeg kunne bare tage stramme bukser på og en g-streng uden at noget »var i vejen«. Det var så fedt.

Dokumenteret på tv

Frederikke Marciniaks forvandling fra mand til kvinde er foreviget på tv, og gennem en serie på fem afsnit, kan man følge Frederikkes forvandling i DR-serien »Et helt menneske«, der havde premiere i begyndelsen af juni og viser sidste afsnit d. 4. juli. Frederikke og familien havde talt om, at det ville afføde en del opmærksomhed, men seertallene vidner om, at mange flere danskere end de havde turde drømme om allerede har set de fire første afsnit. Seerne kommer helt tæt på Frederikke og familien - både fysisk og følelsesmæssigt:

- Jeg har »taget én for holdet« og lukket folk ind i mit liv. Det har da været vildt grænseoverskridende, men jeg vil gerne være en rollemodel, for jeg ville virkelig ønske, jeg selv havde haft én. Så hvis jeg kan hjælpe andre ved at stå frem med min historie, vil jeg gerne det, siger hun.

I dag føler Frederikke Marciniak sig endelig som sit rette køn: en kvinde. Hun har fået opereret sin næse én gang, men før hun er tilfreds, kræver det endnu en operation. Derudover drømmer hun om en behandling, der hedder FFC og står for facial feminine surgery - kosmetiske tiltag der vil give hende blødere træk i ansigtet, hvor blandt andet panden og kæben kommer under kirurgens kniv.

Tanken om børn

Tanken om børn har selvfølgelig også strejfet den i dag 25-årige Frederikke, som dog har været i tvivl, fordi hun var i det »forkerte køn«:

- Jeg har altid sagt til mig selv, at havde jeg biologisk været kvinde, havde jeg haft børn som 20-årig, siger hun.

Læs også
<span>Leder:</span> Frederikke og kønsdebatten <span>Leder:</span> Frederikke og kønsdebatten
Læs også:
Leder: Frederikke og kønsdebatten

Måske var det derfor, hun aldrig fik lagt sæd til side, dengang det endnu var muligt. Før Frederikke begyndte på hormoner havde der nemlig været mulighed for at nedfryse sæd, der ville kunne give Frederikke biologiske børn engang. Den mulighed havde hun dog ikke tålmodighed til at vente på, da først der blev givet grønt lys til hormonbehandling:

- Det var det, jeg ville. Jeg skulle bare i gang med transformationen til at blive kvinde, siger hun.

Selvom det tog hårdt på Frederikkes far, hvis eneste barn er Frederikke, er muligheden for senere at få børn dog måske stadig en mulighed:

- Jeg har læst om en svensk kirurg, der har haft succes med at lave en livmodertransplantation, og det kan da godt være, jeg vil overveje det på et tidspunkt, siger Frederikke.

Lige nu er det dog noget andet, der fylder for Frederikke:

- Jeg har fået, hvad jeg ønskede mig. Nu elsker jeg endelig min krop, siger Frederikke.

- Der skal arbejdes med det psykiske, men det er først nu, jeg føler, jeg skal i gang med livet. Lige nu vil jeg bare nyde mig selv og nyde den ungdom, jeg gik glip af. Leve livet. Gå i byen og være single. Som kvinde.