Der skal smør i din cocktail

Vi er de seneste år blevet opdraget til at bruge »rigeligt smør«, når vi laver mad, og nu begynder landets bedste bartendere også at opfordre os til at komme det fedtholdige guld i cocktails. Det giver øget fylde og dybde til drinken - helt uden ekstra kalorier i den endelige drink

Udgivet:20. oktober 2018, 18.00

Læsetid:4 minutter

Den danske barscene står på ingen måde stille i disse år. Sideløbende med den gastronomiske revolution har bartenderne ligeledes arbejdet på at skabe en identitet, der berettiger de danske barer til en plads på verdenskortet. Det har ført til en genopdagelse af akvavitten, brug af lokale urter og et hav af nye spirituosa på markedet, der gør den hjemlige barscene mere interessant og kompleks.

Dansk smør har siden andelsmejeriernes komme været et stærkt varemærke, og det lurmærkede produkt er blevet eksporteret i stor stil til omverdenen, ikke mindst til Storbritannien. Derfor kan man også med rette sige, at smør spiller en vigtig rolle i dansk madkultur, og nu mener de danske bartendere, at det også er tid til, at det finder vej til din cocktailshaker. Derfor samlede Ruby, en af Københavns førende cocktailbarer med international anerkendelse, i samarbejde med Arla en gruppe journalister for at fortælle om smørrets fortræffeligheder i cocktails.

Begrebet »fatwash« er efterhånden almindeligt kendt blandt ambitiøse bartendere. Det dækker over en proces, hvor man lader en spiritus trække med et fedtstof, så det afgiver smag, inden man fjerner fedtstoffet igen, således at man står tilbage med en klar spiritus med smagen af det givne fedtstof, som kunne være diverse olier, men bacon bliver også anvendt, og undertegnede har sågar smagt whisky med smag af foie gras. Uanset valget af fedtstof er princippet det samme:

- Det handler om at få smagen af fedtstoffet uden at få selve fedtet med i cocktailen, og der er lavet undersøgelser, som dokumenterer, at der efter en korrekt udført fatwash ikke er kommet flere kalorier i spiritussen. Vi begyndte at arbejde med fatwash for fem-seks år siden, da vi opdagede kombinationen af bourbon og bacon, forklarer bartender René Hedeland Larsen fra Ruby.

Mere fyldig i munden...

Få fuld adgang til alle artikler på midtjyllandsavis.dk

Første måned 1 kr.

Herefter 89 kr./md.

FÅ ADGANG NU
MobilePay
Betalingskort

Allerede abonnent? Log ind

Tilbuddet gælder kun nye kunder og abonnementet fortsætter efter introduktionsperioden til normalpris på 89 kr. pr. måned. Opsig når du vil til udgangen af en betalingsperiode. Mindsteprisen er 1 kr.
Har du benyttet dig af tilbuddet inden for de seneste seks måneder? Se din pris her

Du kan også købe adgang i 24 TIMER

Interesseret i e-avisen eller avisen leveret i din postkasse? Så kan du se priser her