
Tid til ny strategi for børn med psykiske helbredsproblemer
Udgivet:11. september 2021, 07.48
Læsetid:1 minut
2 år siden
BØRNENE Der er brug for en ny strategi - en ny tilgang til de mange børn i Silkeborg kommune som lider af et psykisk helbredsproblem og generelle bekymringer. En tilgang som sætter barnet i centrum. Ikke økonomi og systemer, men som tager forældre, lærere, pædagoger og sundhedsplejeskers bekymringer alvorligt.
En tilgang som afsætter ressourcer til alle børn med brede og specifikke problemer og ikke kun de få.
Alt for mange børn og unge går rundt med ondt i maven, tumler med alvorlige problemer, psykiske helbredsproblemer og bekymringer, som de har svært ved at dele.
Og vores system har meget svært ved hjælpe og opspore de brede problemer (bekymringer), det specifikke (angst, ADHD, spiseforstyrelser, OCD, autisme), og hvor udredning og opsporing tager alt for lang tid, og hvor hjælp og vejledning til familier er dårlig.
Hvert sjette barn under ti år lider af et psykisk helbredsproblem - det svarer til 16 procent. Jo længere barnet lever med sine problemer, desto større er risikoen for, at barnet udvikler psykisk sygdom, som vil påvirke både skolegang, familien og samværet med jævnaldrende og har store konsekvenser barnets fremtid
KD i Silkeborg vil sikre hurtig udredning og opsporing af børn, som lider af et psykisk helbredsproblem. Vi ønsker at skabe synlighed og sammenhæng i de mange forebyggende indsatser og tilbyde gratis psykologsamtaler til alle børn og unge i alderen 0-14 år. Sidst skal vi sikre flere psykologer (fra PPL) og at psykologer i langt højere grad knyttes til børnenes dagligdag på skoler og dagtilbud.