Fra arkivet: Derfor vender Rasmus Lauge hjem til Bjerringbro-Silkeborg og her skal han bo

Bagspilleren får femårig aftale fra 2023/24. Lauge havde ikke brug for meget overtalelse for at vælge Bjerringbro-Silkeborg, og han drømmer om at bringe trofæer til klubben

Udgivet:30. januar 2023, 12.10

Læsetid:3 minutter

Af Peter A Sørensen. pash@midtjyllandsavis.dk

1 måned siden

Artiklen her er en genudgivelse fra april 2022:

Det vakte stor jubel i det midtjyske, da Midtjyllands Avis i sidste uge kunne afsløre, at Rasmus Lauge fra sæsonen 2023/24 forlader ungarske Veszprém og vender tilbage til dansk håndbold og Bjerringbro-Silkeborg.

Nu er skiftet officielt, og det vækker også stor glæde hos hovedpersonen selv.

- Der skulle ikke meget overtalelse til. Det er klart, at klubben i sig selv, men specielt Bjerringbro FH har en kæmpe plads i mit hjerte. Jeg ønsker inderligt at kunne være med til at bringe trofæer til klubben og få den tilbage til sin storhedstid,siger Rasmus Lauge, der bliver præsenteret i dag i Jysk Arena ved en presseevent. Den dækker Midtjyllands Avis markant i dag og i morgen.

Det er en sulten Lauge, der vender hjem om godt et år.

- Jeg kommer ikke tilbage for at ligge på den lade side. Vi skal have BSH til at være førsteudfordrer til Aalborg og forhåbentligt skabe et hold, der kan vippe dem af pinden, siger han.

Læs også
<span>Kommentar:</span> Rasmus Lauge fik sit finale-eventyr <span>Kommentar:</span> Rasmus Lauge fik sit finale-eventyr
Læs også:
Kommentar: Rasmus Lauge fik sit finale-eventyr

Rasmus Lauge ser tilbage på sin egen tid i Bjerringbro-Silkeborg med stolthed og glæde:

- Det er en klub, der har dannet grobund for, at jeg kunne have succes i udlandet og på landsholdet, lyder det fra playmakeren, der også sender kærlige tanker til byen, hvor han er vokset op.

- Bjerringbro er der, jeg er vokset op, så det vil altid være specielt for mig. Det er der, jeg har gået i skole og på gymnasiet, og dér er min familie, lyder det fra den danske topspiller.

Sammen med sin kone og sine to børn flytter Rasmus Lauge til Lemming i forbindelse med klubskiftet, og dermed får han kun omkring 10 minutters kørsel til Jysk Arena.

- Min familie er super glade for, at vi vender tilbage, lyder det fra Rasmus Lauge.

Læs også
<span>Holdkammerater hylder Lauge:</span> Har aldrig set noget lignende <span>Holdkammerater hylder Lauge:</span> Har aldrig set noget lignende
Læs også:
Holdkammerater hylder Lauge: Har aldrig set noget lignende

Stor glæde hos BSH

Hos BSH-direktør Jesper Schou er der stor tilfredshed med aftalen med landsholdspilleren.

- Jeg er stolt og glad på egne vegne og på klubbens vegne, at Rasmus har vist os tilliden og vender retur til klubben, siger direktør Jesper Schou.

- Det er en spiller, der er sulten efter at komme hjem og være med til at flytte Bjerringbro-Silkeborg sportsligt. Rasmus er en af verdens bedste spillere, og han skal nu spille for os - det er da fantastisk, lyder det fra direktøren.

Også hos klubbens hovedsponsor, Grundfos, er der smil på, efter det er lykkedes at hente Rasmus Lauge.

- Vi er glade for at kunne være med til at gøre det muligt at hente Rasmus Lauge til Bjerringbro-Silkeborg. En spiller, der gør en forskel og ønsker at gøre en forskel - og som ønsker at gå forrest kamp efter kamp. Det matcher de værdier, Grundfos har som virksomhed, hvor vi ønsker at gøre en positiv forskel, lokalt og globalt, siger Ulrik Gernow, vice-direktør i Grundfos.

Indlæser debat