Midtjyske Meninger: Hvor gammel bliver en hund?

27. maj 2020, 12.14

Foto: Martin Ballund

Gad vide, hvor mange gange der er blevet søgt på den sætning de seneste par måneder. Salget af hundehvalpe skulle efter sigende være steget eksplosivt i den sidste tid, og jeg kender da også flere familier, der har udvidet medlemstallet med en lille, nuttet pelsklump.

Jeg synes, hunde er skønne dyr - specielt de store hunde. De små er jeg ærligt talt ikke så vild med, selvom jeg godt kan se det smarte i at have en hund i katte-størrelse. Men det er vel ikke størrelsen, der gør det. En lille hund kan være mindst ligeså god til at lære børn at omgås dyr med respekt, vise omsorg og få en ven for livet.

Men hvem er det, der tager slæbet med kæledyret, når hverdagen melder sig? Jeg tror, de fleste kender svaret, men jeg lader den lige stå. Det kan sikkert også være en kærkommen måde at komme ud at få lidt luft på, specielt i en tid, hvor de fleste af os har været noget mere hjemme end normalt. Ja, man kan måske ligefrem kalde det et åndehul. Og hvem kan ikke have brug for dem?

Alligevel tøver jeg nu ikke det mindste, når min største dreng spørger, om ikke vi skal have en hund. Det er et klokkeklart nej. Det ville fremkalde dårlig samvittighed hver eneste gang, vi skulle noget, for sådan et dyr knytter sig utroligt meget til sine mennesker - ja, der er jo en grund til, vi kalder den menneskets bedste ven. Trofast, tilregnelig og evigt loyal. Og dermed også afhængig.

Nogle af mine sjoveste barndomsminder handler da også om en hund. Når min bedste veninde og jeg tog hendes hund Fister med ud at rulle. Det var muligvis Silkeborgs stærkeste gravhund, der kunne trække os begge på rulleskøjter - også i skoven. Den var tæt bygget og når den logrede med halen, kunne den have væltet et lille barn, så kraftfuld var dens logren og så glad var den, når man gik ind ad havelågen.

Rikkes hund var lidt mere bister end Fister. Den havde engang bidt en VVS’er, så den havde man lidt mere respekt for, og det er der med garanti også god læring i for børn. Der findes jo også mennesker, der går rundt forklædt som bistre, ruhårede gravhunde. Gad vide, om det er den race, der har lagt navn til udtrykket »man skal ikke skue hunden på hårene«?

Vi »nøjes« med en kat. Den er muligvis ikke ligeså sjov at lege med, og dens trofasthed ikke ligeså tydelig som en hunds. Til gengæld savler den ikke på ens rene tøj, ødelægger nylonstrømper med skarpe kløer eller lugter.

Men jeg synes, hunde er skønne dyr. Og jeg håber sådan, at enhver hund, der har fået nyt hjem i løbet af de seneste par måneder, ikke bliver glemt, når hverdagen melder sig, eller det viser sig at være bøvlet at have den med

på ferie. Vuf.