Historien bag navnet Kærshovedgård

Er der tale om en hovedgård, og i så fald hvad eller hvem var så Kær? Redaktionen har gravet lidt i historien

Udgivet:22. januar 2019, 10.15

Læsetid:2 minutter

Ikast Vi skal langt tilbage i tiden, omkring år 1500. Her støder man på navnet »Kiershoffuit« i Vrads sogn, der netop dengang dækkede området omkring Kærshovedgård.

Det danske sprog er i mange henseender præget af latin, og det gør sig også gældende her. Hoffuit er et udtryk fra renæssancen, hvor latin var udpræget i Danmark. Hoffuit betyder kort og godt hoved.

Det skal så læses sammen med Kier, der på nudansk er blevet til Kær.

Ordet Kær beskriver skov eller krat i et sumpet område.

Når vi lægger de to betegnelser sammen, får vi betydningen: Et hoved af krat. Altså noget skovagtigt, der stikker ud fra omgivelserne.

Sådanne navne er ofte opstået som et led i at finde vej. Når du kommer til den sumpede skov, der tydeligt stikker ud, er du kommet til Kærshoved.

Inden vi går videre, skal vi også lige have styr på j'et. Over indkørslen til gården står navnet »Kjærshovedgaard«.

I 1889 kom retskrivningsbekendtgørelsen, der afskaffede »j« i almindelige ord for eksempel i ordet købmand.

Det er først ind i det næste århundrede, at navneord blev omlagt. Kjøbenhavn fik således først det officielle navn København i 1938.

Der skal også en gård til...

Få fuld adgang til alle artikler på midtjyllandsavis.dk

Første måned 1 kr.

Herefter 89 kr./md.

FÅ ADGANG NU
MobilePay
Betalingskort

Allerede abonnent? Log ind

Tilbuddet gælder kun nye kunder og abonnementet fortsætter efter introduktionsperioden til normalpris på 89 kr. pr. måned. Opsig når du vil til udgangen af en betalingsperiode. Mindsteprisen er 1 kr.
Har du benyttet dig af tilbuddet inden for de seneste seks måneder? Se din pris her

Du kan også købe adgang i 24 TIMER

Interesseret i e-avisen eller avisen leveret i din postkasse? Så kan du se priser her