Hvad er der fat med Folkets Bjerg?

17. juni 2021, 11.53

Foto: Jakob Stigsen Andersen

HIMMELBJERGET Nogen spørger måske: Hvorfor er de så aktive, formanden, bestyrelsen og kredsen omkring Folkets Bjerg i det hele taget? Hvorfor al den passion? Hvorfor denne modstand mod ellers velmente initiativer?

Lad os for det første slå fast: Folkets Bjerg er ikke imod »udvikling«, turisme, boder, fester, stormøder, sommersjov, hoteller og hvad der ellers hører til som integrerede elementer i Bjergets folkelige historie!

Det ville være historie- og åndløst ikke at kræve en høj respekt og selvstændighed for dette stadig levende politiske, folkelige, personlige og æstetiske monument

"Folkets Bjerg" - Anders Hougaard, Peder Porse og Kirsten Vang Nielsen

Men vi har i forhold til i hvert fald kommunen tidligere og også andre vort eget syn på, HVORDAN man udvikler og HVILKE tiltag man gør sig på Himmelbjerget.

Det syn har vi sammen med konkrete forslag formidlet som del af den gruppe af interessenter, der deltager i den proces, der er i gang, og som vi forventer snart kommer videre. Og vi vil fremover byde ind med endnu mere udførlige forslag.

Vores synspunkter er forankrede i det ufravigelige standpunkt, at Bjerget i mere end én forstand er et helt særligt sted! Og at steder som Bjerget i det hele taget er af stor betydning. Som salig Blicher må vi erkende, at ord ikke slår til, når det kommer til Bjerget, men vi kan komme med nogle vinkler på debatten. Bjerget blev af befolkningen så at sige med fødderne udvalgt som et af landets væsentligste samlingspunkter (endda forud for og som inspiration for Skamlingsbanken) om emner af stor betydning for høj som lav i en skelsættende historisk periode, hvis begivenheder og tænkning præger vores samfund i dag.

Siden 1840-erne har hundredtusindvis af mennesker været samlet på Bjerget til talrige folkemøder om tidens vigtigste emner, fra folkevækkelse og grundlov til fredsbevægelse og EF. Mindesten, busten, kvindeegen og tårnet fortæller os, at Bjerget er et sted, der i særlig grad samler, former og skaber vor fælles kultur. Bjerget er et nationalt erindringssted. Her er fællesskabets politiske og åndelige historie fysisk og symbolsk manifesteret.

Men Himmelbjerget som turistattraktion er også et personligt erindringssted, et personligt monument med både helende, styrkende og berusende virkning. Mange - også lokalt - har opbygget en stærk relation til stedet gennem utallige ture, en hverdag ved Bjergets fod eller et liv, som på alle tænkelige måder er flettet ind i den natur, den historie og de begivenheder, som stedet repræsenterer og er omkranset af.

Disse forhold gør, at stedet ræsonnerer helt særligt i den enkelte og at det bærer identitet og selvforståelse. Stedet er mere end noget andet sted i Søhøjlandet, ja vel i hele Jylland, i hvert fald familiernes og de personlige erindringers udgangspunkt, når vi tænker på natur, historie og kultur.

Og så repræsenterer Bjerget som få andre steder magien i menneskets møde med naturen. For tidlige »opdagelsesrejsende« var Bjerget destination for lange rejser - med dampskib over Kattegat, med diligence eller til fods - til det vilde, eksotiske Jylland. Kombinationen af lynghede, sø, skov og overvældende udsigt fra Kollens top udgjorde et prægtigt eksemplar af det, man med et særligt superlativ betegnede det »sublime«. Her fandtes det ypperligste af æstetiske oplevelser. Og her kunne sind og tænkning vækkes og stimuleres, eller finde ro.

Ingen af disse forhold formindskes af, at Bjerget ikke matcher alpernes storhed eller at ingen blodige slag har været udkæmpet ved dets fod. Ej heller bliver Bjerget ubetydeligt, fordi det ikke var Grundtvig eller førende nationalliberale, der holdt taler der i det urolige 19. århundrede. Måske tværtimod? For Bjerget er særligt ved sin Blicherske, folkelige ånd, med bægerklang og en vis løssluppenhed som bagtæppe til sager af største alvor. Himmelbjerget er særligt ved, at hedens digter gav sit elskede Jylland og sit folk en bemærket og vægtig historisk scene.

Det ville være historie- og åndløst ikke at kræve en høj respekt og selvstændighed for dette stadig levende politiske, folkelige, personlige og æstetiske monument. Denne integritet skal sikre, at kommende generationer får samme »uspolerede« adgang til det historisk tilblevne Bjerg, som vi selv og generationer før os har nydt godt af. Og denne integritet må nødvendigvis stå forrest, når snakken går på at føre Bjerget ind i fremtiden. Andet ville være at vise manglende respekt på vegne af det historiske kollektiv, Bjerget samler os i.

Dette og mere til er, hvad der er fat med os i Folkets Bjerg. Det er hvad al vores engagement handler om.

Og herfra kommer modstanden mod visse, ellers velmente initiativer. Vores kamp er derfor ikke IMOD noget; det er en kamp for, at der også fremover er et »autentisk« Himmelbjerg.