Laksefantasier præger debatten

11. august 2020, 12.05

På langtur på vindsurfer fra Silkeborg til Randers, kan bredden af Tange Sø være et kærkomment sted at raste med bålmad og overnatning.

TANGE I et læserbrev i Midtjyllands Avis den 31. juli kalder Finn Birk Eriksen (FBE) det meget nedladende for »nidkær kamp for snævre lokalinteresser« når Foreningen til bevarelse af Tange Sø kæmper for at undgå at søen og Tangeværket ødelægges.

Bemærkningerne i indlægget viser tydeligt, at FBE ikke har noget som helst kendskab til, hvor mange mennesker, der har glæde af søen og Tangeværket.

Til orientering kan det oplyses, at ca. 120 både er hjemmehørende på Tange Sø, at der i 2020 har sejlet ca. 8000 langturskanoer med gennemsnitlig 2,5 person i hver, eller i alt ca. 20.000 mennesker gennem søen. At Ans shelterplads er den mest besøgte langs hele Gudenåen. At der årligt er 45-55.000 mennesker, der besøger Energimuseet og kraftværket. At der deltager ca. 6000 mennesker ved Ans Sø festivalen, samt at der er ca. 250 medlemmer, der sejler med Solbåden. Herudover er der både løbeklubber og mountainbikeklubber samt mange private, der cykler, løber og går langs søen og rundt om søen. Det skal også bemærkes, at mere end 100 boliger er bygget, fordi det kunne ske med søudsigt.

Da lystfiskerindlæggene på samme måde som lystfiskerhistorierne typisk brillerer ved overdrivelser og manglende dokumentation vil jeg venligst gøre opmærksom på, at det lakseeventyr man gejler sig selv og ligesindede op til at tro på, er rent tankespind.

I G. Nørgaard Jepsens bog »Gudenåen« fra 1991 kan man side 67 læse, at fortællingerne om, at der i tjenestefolks fæstekontrakt stod, at der kun måtte serveres laks to gange om ugen er en skrøne. Endvidere står der på side 68, at der i den største lakse- gaard ved Gudenåen, Frisenvold, i 1820 i alt blev fanget 1104 laks, medens der i 1831 kun blev fanget 18 laks. Laksene har altså stort set været helt væk, længe før Tangeværket blev bygget. At tro at laksene kommer tilbage i umådelige mængder, hvis Tangeværket fjernes, er derfor kun ønsketænkning.

For øvrigt kunne det være interessant at få at vide, om lystfiskerforeningernes flotte bemærkninger om at »slippe Gudenåen fri« indebærer, at spærringerne ved Silkeborg, Ry og Kloster Mølle også skal fjernes, så vandspejlet i søerne dermed ændres drastisk.

Hvordan harmonerer frigørelsen af Gudenåen med de meget store problemer, der i vinter var med oversvømmelser langs Gudenåen. Flere af de foreslåede løsninger går på en kombination af øget grødeskæring, fjernelse af grusbanker og midlertidig parkering af overskydende vand.

Parkering af overskydende vand forudsætter dæmninger og sluser. Lige nu giver sluserne gode muligheder for en vis regulering. Hvis sluserne ved Ry, Silkeborg og Tange fjernes, skal de erstattes af andre. Hvor og hvordan skal de bygges, og hvordan skal man finde de rigtig mange millioner til at finansiere projekterne?

Nej, stop luftkastellerne og lystfiskerskrønerne og lad os beholde kraftværket og de dejlige søer vi har. De er til glæde ikke bare for lokalsamfundet, men for alle sejlglade friluftselskere i Danmark og for rigtig mange udenlandske turister.