Midtjyske Meninger: Fri mig fra at være et usselt menneske

18. november 2019, 12.23

Hvorfor føler jeg mig som et usselt menneske, når jeg egentlig selv synes, jeg er ordentlig? Det gør jeg, fordi nogle butikker har tillagt sig den vane, at de spørger kunden: »Har du lyst at støtte en velgørenhedsorganisation med kr. 25?«

Udgangspunktet er jo positivt. Og faktisk er jeg af den overbevisning, at når man er så privilegeret at være udstyret med økonomisk eller mentalt overskud, så forpligter det til, at man deler lidt ud af sig selv. Det jeg til gengæld ikke gider er, at det skal gøres, fordi en ekspedient opfordrer mig til det.

Faktisk gør det mig irriteret, for jeg kan mærke, at når jeg afslår, så føler jeg mig som en dårlig person. Og endnu værre er det, at jeg begynder at forklare, den, i øvrigt, uinteresserede ekspedient, at jeg slet ikke er nærig, men faktisk allerede støttede de to gange jeg tidligere samme dag handlede hos hende.

Jeg har sponsorbørn i Asien, køber »Hus Forbi« af de hjemløse, putter penge i indsamlingsbøsserne, når foreninger ringer på min dør, køber julekalendere der støtter idrætsklubber, eller hvor overskuddet går til blinde, døve, forældreløse m.fl. Jeg giver en skilling til musikanten på strøget og til Frelsens Hær - ligesom jeg sender bidrag, når TV afholder indsamlingsshows. Jeg har også betalt til en orangutang på Borneo og købt et par geder til afrikanske landsbyer. Desuden optræder jeg på børnehjem, kræfthospitaler, for udsatte familier osv.

Hvorfor i al verden skal jeg så stå og undskylde? Hvorfor skal jeg føle mig som et usselt menneske, når det ikke er tilfældet? Og skal jeg for at undgå dette, begynde at betale kr. 25,- ekstra HVER gang jeg handler? Frem til jul er man jo i mange hundrede butikker.

Sidste gang tog jeg mig selv i at kigge mig over skulderen for at se, om jeg kendte dem, der stod bag mig i køen. Jeg gad nemlig ikke at være kendt som foredragsholderen, der afvikler oplæg om at rejse verden rundt med næstekærlighed og socialt engagement, men som ikke kan give kr. 25,- til et fattigt barn i nærområdet.

Jeg tør slet ikke tænke på, hvordan en lokal borgmester eller anden fremtrædende person, vil føle et usynligt velgørenhedspres på sine skuldre.

Jeg er sikker på, at butikken vil forklare fremgangsmåden med, at de er en ansvarlig virksomhed, med øje for at hjælpe de svage. Det er de måske nok, men det er med garanti også for at kunne bryste sig af, at de ikke blot er et kommercielt foretagende, men også gør noget godt for samfundet. Dertil kan man så indvende, at hvis de ønsker at gøre noget godt, så kan de give kunderne kr. 25,- i rabat … som vi derefter gerne vil donere til deres formål. Men så langt tvivler jeg på, deres samfundsinteresse går.