Mettes hjerne blev skadet i en trafikulykke

33-årige Mette Poulsen fra Silkeborg har fået hjernerystelse og piskesmæld i en trafikulykke. Nu kæmper hun for de små fremskridt

22. marts 2019, 15.00

Smart træning består af en masse øvelser for at styrke hjernen. Blandt andet skal man kaste en bold op i luften og gribe den igen samtidig med, at man bevæger et ben frem og tilbage. 46-årige Ulla Bo Kjærbo, til venstre, er uddannet i træningsformen via DGI, og Mette Poulsen er udfordret efter en trafikulykke, så hendes hjerne har godt af træningen for at »skabe nye forbindelser«. Foto: Martin Ballund

Fremskridt På få sekunder kan livet ændre sig. Det ved vi.

Men for 33-årige Mette Poulsen fra Silkeborg kan det stadig være svært at acceptere, at hun ikke længere er den aktive unge kvinde, der har gang i at lave mad, gøre rent, tale i telefon, træne og være travl. På samme tid. Travl med det liv, der pludselig ændrede sig fuldstændigt den 9. november 2017 og nu har efterladt hende uden sit fuldtidsarbejde og med en hjerne, der stadig ikke fungerer som den skal med skader fra en alvorlig hjernerystelse og piskesmæld.

Den tidlige novembermorgen for halvandet år siden, hvor hjernen tog skade, var Mette Poulsen på vej på arbejde fra Randers og mod Herning Sygehus, hvor hun var operationssygeplejerske. Men på motorvejen ved Hadsten var hun involveret i et harmonikasammenstød med fem biler, og hun var i et kort øjeblik bevidstløs og anede ikke selv, hvor skadet hun var blevet efter ulykken.

- Sygeplejersken kom op i mig, da ulykken var sket. Men jeg havde været helt væk, for jeg troede først ikke, at der var nogen, der havde kørt op i min lille bil, men det fandt jeg så ud af, da en varevogn havde braget op i mig og totalskadet bilen, siger hun og fortsætter:

- Jeg slog det først hen, at der var noget i min nakke og mit hoved, der føltes helt forkert og gav mig mange smerter og symptomer. Først efter lidt tid, hvor jeg havde fået det dårligt, måtte jeg indse, at jeg havde taget alvorligt skade af ulykken.

Får diagnosen...