De delte alle sut i sandkassen, men mødes nu over kaffen

Drengene fra Færgegården i Alderslyst mødes stadig - nu over morgenkaffen den første torsdag i måneden. De har hængt sammen, lige siden de brugte sut

13. september 2019, 18.08

71-årige Ove Hald, til højre, er vært ved septembers måneds morgenmad for sine bedste venner - drengene fra Færgegården. Eller faktisk er det hans kone, Else Hald, der står bag dagens velassorterede morgenbord med de sædvanlige rundstykker, pålæg, juice og kaffe. Som altid skal der afsluttes med Dagmartærte - og der skal være lige mange stykker med hvid og brun glassur ellers bliver der ballade med mændene, og de begynder at skændes om stykkerne. Før i tiden da mændenes børn var små, så mødtes de og spillede kort hver fredag aften og røg, så der blev helt tåget. Dengang var kvinderne også med og sad gerne og snakkede og strikkede et andet sted i huset. Kvinderne er stadig med på flere ture om året og til julefrokosten i december. Foto: Jakob Stigsen Andersen

VENSKAB »Hej, gamle dreng«.

Og så et hårdt, kærligt klap på skulderen, kaffe i kopperne og flere høreapparater indstillet til en »støjende samtale«.

Det er igen dén torsdag om måneden, den bedste dag.

Rundt om morgenbordet sidder seks mænd, der alle er fyldt 70 år eller mere, men sammen har de en helt særli...