Ny post til DIF-formand

6. april 2021, 10.34

-Vi er nu klar til at tage næste skridt og udvikle endnu flere indtægtskilder og partnerskaber med dansk erhvervsliv. Jeg ser frem til arbejdet med et Sport One Danmark i topform, siger Niels Nygaard.

FORMANDSVALG: I juni måned stopper Niels Nygaard efter 14 år som formand for DIF. Omtrent samtidig overtager han en anden vigtig formandspost i dansk sport. Han bliver nemlig formand for DIF og Team Danmarks kommercielle selskab Sport One Danmark pr. 1. maj.

I forbindelse med, at Niels Nygaard bliver ny formand for Sport One Danmark, er Anne Stig Christensen (adm. direktør i TV2), Susanne Mørch Koch (adm. direktør Tivoli A/S) og Jesper Nygård (adm. direktør for Realdania) blevet udpeget som nye bestyrelsesmedlemmer. Ud træder den tidligere formand for Sport One Danmark, Alfred Josefsen, samt bestyrelsesmedlem Kenneth Codam. Kommunikationsrådgiver Sune Bang fortsætter som bestyrelsesmedlem.

Endelig består bestyrelsen af de administrerende direktører fra DIF og Team Danmark.

Indlæser debat...