Nyt spændende parløb på Nygade

Nyetablerede Fair Retro har indgået et parløb med forretningen Antik & Retro og deler nu lejemålet på Nygade 24

9. oktober 2019, 08.03

Indehaver af Antik & Retro på Nygade i Silkeborg, Alice Pedersen, har indgået partnerskab med 49-årige Claus Jespersen fra Silkeborg, der har åbnet showroom i hendes lejemål. Foto: Søren Sohn

SILKEBORG I den bagerste del af forretningslokalet hos Antik & Retro på Nygade har 49-årige Claus Jespersen åbnet et show-room, som han kalder Fair Retro.

Her er fokus på danske designmøbler, malerier og diverse interiør fra 1950’erne frem til 1970’erne.

- Jeg har en livslang interesse for dansk design, kunst og bæredygtighed, så jeg brænder virkelig for det her. Gennem årene har jeg købt og samlet mere og mere sammen og har gået og leget med tanken om at gøre min hobby til min levevej. Så da jeg fik mulighed for at leje mig ind her i Nygade, valgte jeg at slå til. Jeg er et sted i mit liv, hvor det passede rigtigt godt ind, og jeg bliver jo ikke yngre. Så det var nu, jeg skulle prøve det af, siger Claus Jespersen.

Unikke genstande...