Indbrud til en kvart million kroner: Tre tons kobber-kabler stjålet i Silkeborg

I weekenden har tyve været på spil og stjålet tre tons kobber-kabler til en værdi af 250.000 kroner. Indbruddet er sket hos virksomheden Flex Cables i Silkeborg

15. december 2019, 16.42

Tre tons kobber-kabler er stjålet fra Flex Cables i Silkeborg. Kablerne har en værdi på omkring 250.000 kroner, oplyser Midt- og Vestjyllands Politi. Politiet vil gerne høre fra borgere, der kan have set noget i forbindelse med de stjålne kabler.

SILKEBORG Kobber-kabler til omkring 250.000 kroner er stjålet fra virksomheden Flex Cables i Silkeborg.

Det oplyser Midt- og Vestjyllands Politi, der kan fortælle, at indbruddet på A. C. Illums Vej har fundet sted på et tidspunkt mellem fredag eftermiddag og søndag eftermiddag.

Tyvene er kommet ind via en port og har formentlig brugt virksomhedens egen truck til at løfte de tre tons med kobber-kabler op på en lastbil for at så at køre væk fra stedet.

Midt- og Vestjyllands Politi vil gerne høre fra borgere, der kan have set noget i forbindelse med tyveriet af kablerne.