Midtjyske Meninger: Tankevækkende træk i en brystvorte

16. september 2021, 12.44

Foto: Martin Ballund

Tankevækkende dækker bl.a. over ordene underlig, påfaldende, pudseløjerlig, spøjs, forbavsende, ufatteligt og meget mere.

Og det dækker også over, hvad der skete i min hjerne efter at have læst Midtjyllands Avis’ artikel den 1. september om en mand fra flyvestation Karup, som var blevet idømt 10 dages betinget fængsel og bøde for at krænke to kvinder.

Historien er kort, at manden og den første kvinde sad på et kontor og pjattede lidt, og der var en god stemning. De havde tidligere haft et seksuelt forhold.

Manden går ud på forpladsen. Kvinden lukker vinduet op, sikkert for at få lidt frisk luft. Manden kommer hen til vinduet, og så starter alt det tankevækkende.

Kvinden siger, at manden stak hånden ind af vinduet, klemte på hendes brystvorte, og trak i den.

Manden påstår, at han sigtede mod at rette hendes krave, men ved en fejlbedømning kortvarigt rørte hendes bryst.

En veninde til den tiltalte blev afhørt og bakkede op om kvindens beskrivelse. To mænd mere blev afhørt, men de havde stået med ryggen og siden til og havde ikke set noget.

Hændelsen med de to påstande blev en forholdsvis stor sag, som mange talte om på flyvestationen. Der blev afholdt et mæglingsmøde, og begge parter blev enige om et fælles tekstforlig i en mail, der blev udsendt, og så skulle den potte være ude.

Læs også
Mand fra flyvestation dømt for at krænke kvindelige kolleger
Abonnement

Men så anklagede en anden kvindelig ansat på flyvestationen samme mand for krænkende udtalelser såsom: »Jeg vil skrubbe din ryg, hvis du vil med mig i bad, samt kompliment om at hun havde en flot krop«.

Det blev der en sag ud af. Og nu ændrede den første kvinde holdning, og sagde at hun havde følt sig presset til at indgå forliget i mæglingsmailen. Det forlig ønskede hun ikke længere at stå ved.

Og så ruller lavinen i retten.

Den anklagede forlanger pure frifindelse. Hans advokat Lars Thousig påberåber i de afsluttende bemærkninger, at det som er sagt blot er grovkornede komplimenter, som ikke bør være strafbare.

Manden idømmes dog 10 dages betinget fængsel og en bøde. Og det er anklageren godt tilfreds med, trods ønsket var 14 dages fængsel.

Den dømte bad om betænkningstid vedrørende at anke dommen.

Jeg synes dette er en fuldstændig utrolig historie fra det virkelige liv, - også fordi både anklager og dommer i denne sag begge er kvinder.

Tankevækkende.

Midtjyllands Avis har et fast korps af skribenter, der skriver klummerne under »Midtjyske Meninger«. Kommentarer her er udtryk for skribentens egen holdning.

Indlæser debat...