Regner man den lokale kunst for noget

21. januar 2019, 12.13

KULTUR For nylig var jeg på Silkeborg Rådhus for at få fornyet mit kørekort. Tænk. Jeg skal først have det fornyet igen år 2033. Til den tid er jeg 93. Det er vildt. Jeg kører sgu nok i elbil til den tid.

Men besøget på Silkeborg Rådhus, vores hus - borgernes hus, fik mig til at tænke.

I et debatindlæg skrev jeg for nylig negativt om byens gavlmalerier. Jeg skrev blandt andet: »Regner man i det hele taget de lokale kunstnere for noget?«

Samme tanker gør sig gældende med hensyn til Silkeborg Rådhus: Hvor er den lokale kunst?

Foran indgangen til rådhuset bliver du mødt af en skulptur af en Børge Jørgensen. Videre indenfor står en krukke af en Peter Brandes. En skulptur-gruppe af en hollandsk Hans Baeyns. Det er god kunst. Ingen tvivl om det. Men ingen af de kunstnere er fra Silkeborg.

Vi skal som borgere her i byen blive mødt af kunst, vi kan identificere os med, når vi besøger vort rådhus. Vi skal vise gæster, der kommer fra andre kommuner, at her i byen er vi med rette stolte af, hvad de lokale kunstnere har formået.

Jeg skulle have mødt en skulptur af Poul Vandborg, keramik af Erik Nyholm og et maleri af Asger Jorn.

Hvor er den lokale kunst?

For år tilbage kunne man opleve en af Asger Jorns lystegninger på rådhuset. Wow. Netop sådan en lystegning havde jeg i min barndom set gengivet i avisen i begyndelsen af 1950'erne. Jeg blev solgt til Jorn med det samme.

For tegningen lignede fuldstændig de figurer, jeg fandt, i det falmede blomstertapet på væggen ved siden af min seng, da jeg var dreng.

Nu er Jorns lystegning desværre ikke på rådhuset mere. Den er måske blevet solgt, så byen kunne finansiere et nyt plejehjem. Så selvfølgelig godt nok.

Men husk nu fremover, Silkeborg kommune: Gør brug af de lokale kunstnere når der skal udsmykkes på rådhuset eller når der skal udsmykkes på kommunens øvrige institutioner.

Husk også at støtte op om de lokale kunstnere, når der skal købes kunstgaver til specielle lejligheder.

For: Vi er Silkeborg.