»Livets Vand« åbner med forestilling
Udgivet:29. maj 2019, 09.02
Læsetid:Under 1 minut
Udgivet:29. maj 2019, 09.02
Læsetid:Under 1 minut
Teaterforestillingen »Livets Vand« har premiere på Kunstcentret Silkeborg Bad og derefter flyder forestillingen af sted på Gudenåen. Foto: Karin Hyldbo
TEATER Forestillingen »Livets Vand« har torsdag premiere på en flydende teaterturné, der varer 17 dage med forestilling forskellige steder langs Gudenåen.
Turnéen består af i alt 10 forskellige akter, som tager fat om stedsspecifikke, historiske emner. Udgangspunktet er Kilden på Kunstcentret Silkeborg Bad.
Her er det muligt at se forestillingen indtil søndag 2. juni. 3. juni er der teater ved Svostrup Kro, mens det den 4. juni sker ved Tvilum Kirke.
Torsdag 6. juni er det muligt at se forestilling ved Tangeværket Gudenaacentralen. Herefter venter yderligere en række forstillinger i nærheden af Randers, inden »Livets Vand« slutter på Samsø 16. juni.