Brand i tørretumler
Brand i industri-tørretumler hos feriecentret Landal Søhøjlandet
Brandfolk kom hurtigt til stedet, før branden nåede at udvikle sig. Det brændende tøj fra tørretumbleren blev bragt med udenfor. Foto: Peter Erfurt
GJERN Fredag ved middagstid udbrød der en voldsom brand i en industri-tørretumbler hos feriecentret Landal Søhøjlandet ved Gjern. Midtjysk Brand og Redning kom til stedet klokken 12.08, og det tog dem cirka en time at få kontrol over branden og det forkullede tøj, som var blevet antændt inde i tørretumbleren.
- Vi formoder, der er tale om en kortslutning inde i tørretumleren, siger Anders Simonsen indsatsleder ved Midtjysk Brand og Redning
Der var ikke nogen personskade, og den materielle skade er begrænset til selve tørretumleren.