Arbejdsulykke: Medarbejder faldt ned på betongulv

22. marts 2021, 09.42

IKAST Lørdag klokken 10.54 blev politiet sendt ud til XL-Byg på Neptunvej.

En medarbejder var faldet ned fra en stige fra to til tre meters højde.

Uheldet skete i forbindelse med, at medarbejderen var ved at hente en træplade til en kunde fra en hylde. Men stigen gled, og manden faldt ned på betongulvet.

Efterfølgende blev manden kørt til Regionshospitalet i Herning, hvor de kunne konstatere et par knoglebrud. Manden havde ikke livstruende skader.

Arbejdstilsynet er blevet underrettet om ulykken.

Indlæser debat...