
Tange Sø Jeg vil hermed gerne sende en stor tak til alle, der har stået bag det store arrangement for bevarelse af Tange Sø. Det var en imponerende oplevelse at se de ca. 3200 fakler rundt om søen og det fantastiske fyrværkeri, der afsluttede den fredelige demonstration for bevarelse af Tange Sø.
Vi er mange her på egnen, der står uforstående overfor, at det overhovedet kan komme på tale at fjerne Tange Sø og Tangeværket.
Jeg deltog selv i demonstrationen, og håber den må være med til at give ekko langt ind i ministeriet, så vi kan får lov til at beholde søen og Tangeværket, som betyder så meget for mange mennesker.
Vi håber, at den megen snak, frem og tilbage til sidst vil munde ud i at den sunde fornuft sejrer.
En ring af flammer rundt om Tange Sø
+AbonnementDronevideo og billeder: Fakler sluttede ring om Tange Sø
Til slut et lille vers om emnet:
Mel. Jens Vejmand
Hvem står med deres fakler
her rundt om Tange Sø.
Det er de stolte kæmper
der ej vil se den dø.
For denne skønne perle
betyder alt for os
så derfor kære venner
vil vi for søen slås.