Nej tak til Fredensgård-projektet

15. juli 2021, 12.16

BYGGEPROJEKT I tirsdagens udgave af MJA, kunne vi alle læse nyheden om, at »Byggestart på Fredensgård-projektet bliver udsat«. Det kan vi i Nye Borgerlig, Silkeborg, kun kan klappe i vores hænder over.

Lars Thesmer Sørensen (A. Enggaard) udtaler i samme artikel, at »Her mangler de sidste ting at falde på plads, inden vi kan fortælle mere om det, men det er sikkert, at Fredensgård bliver til virkelighed«, hvilket i dén grad undrer.

En meget væsentlig og ikke helt lille »ting« er i dette her tilfælde, at Silkeborg Kommune skal udstede en byggetilladelse for at A. Eng-gaard kan komme videre med projektet

Jan Beck-Nielsen og Vivi Kjærgård

En meget væsentlig og ikke helt lille »ting« er i dette her tilfælde, at Silkeborg Kommune skal udstede en byggetilladelse for at A. Eng-gaard kan komme videre med projektet. Og jf. vores informationer fra Teknik- og Miljøafdelingen, er der overhovedet ikke, på nuværende tidspunkt, tale om, at der givet eller ansøgt om en sådan.

Såfremt, der gives en sådan byggetilladelse, hvilket vi formoder, at der IKKE gør her op til KV21, vil vi kunne konstatere, at samtlige indsigelser, modstand fra de borgermøder, der er afholdt, overhøres, og at Teknik og Miljø igen-igen agerer efter en bygherres ønsker.

Men for lige én gang for alle at slå fast: Det er ikke bygherre, der gør noget forkert her! Det er Teknik- og Miljøafdelingen, og dermed også øverste ansvarlige herfor, Hans Okholm, der udstikker de retningslinjer, som alle bygherrer skal opfylde, for at få en byggetilladelse.

Vi, i Nye Borgerlige, Silkeborg, går ikke ind for højhuset i forbindelse med Fredensgård-projektet. Et højhus på størrelse med Papirtårnet og dermed dobbelt så stor som nærmeste nabo, Silkeborg kirke, er ikke noget, vi skal eller vil sigte efter.

Den idé er kun udsprunget i hovedet på en bygherre, som skal have flest mulige, bebyggede m² (og dermed profit) ud af et lille begrænset område.

Et Fredensgård-projekt får kun vores opbakning, hvis det nye, som retteligt SKAL til i stedet for Torvecenteret, holder sig til, eller omkring højden på kirken og som ellers passer ind i bybilledet, arkitektonisk.

Vi ved, at brugen af arkitekter skaber bedre og smukkere byer, tiltrækker borgere og turister - og styrker økonomien i byer og på landet. Silkeborg Kommune vil med gennemtænkt arkitektur skabe en reel merværdi for denne og kommende generationer: det der bygges i dag, skal vi alle se på de næste 50-100 år, så hvorfor ikke gøre det ordentligt første gang?

Læs også
Byggestart på Fredensgård-projektet bliver udsat
Abonnement
Læs også
Leder: Den uendelige historie?
Abonnement

Vi i Nye Borgerlige vil med plads i byrådet efter KV21 den 16. november 2021 kræve, at der i Silkeborg Kommune ansættes en stadsarkitekt, således at der kommer styr på byplanlægning og byudvikling hos Teknik og Miljø, netop for at det ikke er de forskellige bygherrer, der får lov til at bestemme, hvordan Silkeborg by og kommune kommer til at se ud - fremadrettet!

Forkortet af redaktionen

Indlæser debat...