
Balladen om Torvehandelen fortsætter
Torvehandlere og Handel Silkeborg kan ikke blive enige om et fælles udspil
Udgivet:24. marts 2012, 07.08
Læsetid:1 minut
Arkivfoto: Torben Larsen
11 år siden
SILKEBORG: Torvehandlere og Handel Silkeborg er rygende uenige om fremtidens torvehandel.
I januar blev der nedsat en arbejdsgruppe, der skulle komme med et fælles oplæg til Silkeborg Kommune, men forhandlingerne mellem torvehandlere og Handel Silkeborg er gået i hårdknude.
Torve-gruppen blev nedsat i forbindelse med kritik af, at torvehandlen har bredt sig så meget, at den er blevet konkurrenceforvridende.
- Vi havde et godt og konstruktivt møde, og jeg lavede på baggrund af det et forslag, som torvehandlerne afviste og kaldte useriøst, siger handelschef Claus Broe.
Striden står blandt andet om, hvad det skal koste at have en bod på torvet på hverdage.
Torvehandlere og Handel Silkeborg vil nu lave hver deres oplæg til Silkeborg Kommune.
- Det ville selvføklgelig være bedst, hvis vi kunne komme med et fælLEsudspil, men så må det være op til kommunen at fastlægge nogle regler, siger Claus Broe.
Torvehandler Birger Rasmussen mener, at strammere regler vil ødelægge miljøet på torvet.
- Mange byer misunder Silkeborg for det liv, der er på Torvet, og mange af de handlende risikerer at blive presset væk, siger han.