Mennesker og mad - husk også de lokale

30. november 2021, 19.27

Foto: Jakob Stigsen Andersen.

Fredag den 21. januar 2022 afholder vi nytårskur.

En nytårskur hvor Claus Meyer vil deltage og fortælle om, hvordan vi som mennesker/virksomhed udnytter vores potentiale og kommer til at elske det, du gør.

Så husk at sætte et stort kryds.

Iværksætteri, engagement og handlekraft har præget Claus Meyers liv, og netop disse faktorer er indbegrebet for mange af vores egne lokale fødevarevirksomheder og årsagen til deres succes.

Evnen til at eksekvere og handle er fællesnævnere for disse virksomheder.

Innovation og produktudvikling er en naturlig del af deres fokus, og disse herligheder kan vi alle opleve, når vi handler lokalt.

Et besøg på en gårdbutik, et mikrobryggeri, en pølsemager eller en grøntproducent, hvor du dufter og mærker energien fra ejerne, er en del af oplevelsen, du går glip af, såfremt du endnu ikke har været i indgreb med disse.

Grib chancen og lad dig inspirere af deres historier, som du kan læse om i dette nummer af Silkeborg Business.

God læsning (og forhåbentlig velbekomme, når du har været forbi dem).

Indlæser debat