Kultur-, social- og idrætsboost

10. april 2021, 08.00

CORONA-STØTTE Sidste år blev der afsat 1,3 mio. kr. i støtte til kultur- og idrætslivet på grund af konsekvenserne af nedlukningen. Derfor er Venstre og Socialdemokratiet gået sammen om at afsætte midler fra Økonomi- og Erhvervsudvalget, 900.000 kr. til kultur-, social- og idrætsboost, der skal støtte op om genåbningen og gør det muligt for idrætsforeninger og kulturaktører at lette muligheden for at komme i gang igen.

Allerede nu ser vi konsekvenserne af nedlukningen indenfor idrætslivet. Forleden kunne DIF og DGI fortælle om en tilbagegang i medlemstal på 90.000 på landsplan indenfor det seneste år. På samme måde er hele kulturlivet sat på standby og vi kender endnu ikke konsekvenserne og omfanget af nedlukningen på grund af corona-pandemien.

Konsekvenserne af nedlukningen kender vi endnu ikke, men der ligger et stort arbejde med den fysiske-, mentale- og sociale sundhed

Mads Frandsen og Rune Kristensen

Det er derfor vigtigt at pengene, der nu skal udmøntes i Kultur-, Fritids- og Idrætsudvalget, får et bredere sigte og kommer til at gavne langt flere foreninger og kulturpersoner. Dermed at der satses på:

Idrætsboost, der støtter op om foreningslivet og forsamlingshuse, der skal gå til små og store aktiviteter og stævner.

Kulturboost, der støtter op om kulturlivet. Musiske- og kulturelle oplevelser samt sociale arrangementer, der skal forhindre ensomhed og styrke den mentale sundhed.

Læs også
Corona-pulje skal hjælpe foreninger og kulturliv
+Abonnement

Konsekvenserne af nedlukningen kender vi endnu ikke, men der ligger et stort arbejde med den fysiske-, mentale- og sociale sundhed. Her skal vi gøre det muligt for idrætsforeninger og kulturlivet at omstille sig og skabe aktiviteter.

Indlæser debat...