Stor frustation på Ansvej

14. januar 2021, 12.37

Avis og by Der kom ingen avis i går, telefonerne kimede og folk var virkelig oppe at køre. For første gang i rigtig lang til manglede vi vort gode nyhedsorgan her i coronatiden! Der bliver ringet til både Silkeborg, og Herning. Her får alle at vide at bilen er punkteret, og avisen vil komme senere.

Mange besøg ved postkassen var ikke til nogen nytte! Hvad fortæller dette os? Vi er ligesom afhængige af vor lokale avis. Dejligt, vi har noget at samles om.

Pas nu på, i den positive tid for vor smukke by, ikke at vi mister jordforbindelsen. Byen vokser kraftigt, vi afleverer vort sygehus, i små stykker, nogle store industrier er ikke i byen mere, pas nu på avisen bliver her i byen. Her er et godt stabilt potentiale for vækst, både for avisen, virksomheder, ældreplejen med Rosengaardcentret i fokus, samt vor helt unikke natur, selvom vi er ved at få højvande igen langs Trækstien.

Pas på Silkeborg!