Byudvikling - nu, for fremtiden og fortiden

Af Martin Jakobsen Formand for plan- og vejudvalget i Silkeborg (K)

BYUDVIKLING Der er ikke meget, der kan skabe debat som byudvikling. Den fysiske planlægning af vores byer og vores kommune er meget konkret og let at forholde sig til og derfor helt oplagt at diskutere - der er meget vi kan være enige om, og meget vi kan være uenige om. Anderledes ser det ud på andre politikområder, hvor vejen for de politiske handlinger er mere klar, dog ikke mindre kompliceret - det være sig når det handler om skoler og dagtilbud, socialområdet eller f.eks. ældreområdet.

For mig at se er der et centralt udgangspunkt for udviklingen af vores kommune: Vores historie. Hvad er det, vi kommer fra, hvor er vi nu, og hvor er vi på vej hen? Der er i virkeligheden tale om begrebet historiebevidsthed. Hvis vi ikke forstår, eller i det mindste forsøger at forstå vores fortid, så bliver vi usikre på vores nutid og dermed er der en potentiel udfordring i forhold til at træffe de rigtige beslutninger, når det gælder vores fremtid.

Udvikling er vigtig, og vi skal holde fast i det vækstspor, som vi er begunstigede med. Og denne fastholdelse er bestemt realistisk, men det kræver også bred politisk vilje. Perspektiverne for vores kommune er sådan set også rigtig fine. Med, en af staten, anslået befolkningstilvækst frem mod 2026 på 9,4% ligger vi da også væsentligt over den på landsplan forventede vækst på 3,7%

Men der kan også anes udfordringer i horisonten med en meget lavere vækst. Det er udfordringer, vi som byråd skal tage ganske seriøst og i virkeligheden også tage et ansvar for, selvom det ikke er det nuværende byåd, der har det konkrete og praktiske ansvar, når vi kommer en, to eller tre byrådsperioder frem, så er det til gengæld os, der har ansvaret for at skabe en del af grundlaget for dem, der senere får nøglerne til vores kommune. Vi har ansvaret for at skabe forudsætningerne for vækst og velfærd i fremtiden. Ligesom vi i dag står på ryggen af det arbejde, som tidligere byråd har lavet. Derfor er det vigtigt, at vi gennem god solid planlægning holder fast i vores vækstspor.

Og hvilke ben skal vi så stå på? Naturligvis mange, men for mig at se er der to centrale temaer, som vi skal forholde os til i fremtidens byudvikling: Klima og historie.

Lad mig starte med det første: Jeg tænker, det er rimeligt at konkludere, at der er sket et væsentligt paradigmeskifte i forhold til, hvordan den brede del af befolkningen ser på og tager klimaudfordringen på sig. Hele den planlægningsmæssige del kalder i høj grad også på klimahandling. Det er naturligvis en udfordring ikke bare i Silkeborg og Danmark, men i hele verden. For hvordan skal den voksende befolkning bo på en mere klima-hensigtsmæssig måde?

Et af svarene på dette er tættere og højere. Ad åre er det også en udvikling vi i højere grad kommer til at skulle følge i Silkeborg Kommune i almindelighed og i Silkeborg by i særdeleshed.

Nok ikke sådan at forstå, at vores centrum vil få markant flere huse i størrelsesordenen af Papirtårnet og det kommende Fredenstårn, men jeg tror, vi kommer til at se flere byggerier på 8, 9 eller 10 etager.

Og hvorfor så det? En af de største betydninger byerne har for naturen er netop, at de ikke ligger i naturen. En stor del af vores bebyggelser skal også i fremtiden placeres i de større byer, hvor boligerne helt naturligt også vil være mindre end udenfor centrum, og de mange der vælger at bo i byerne til stadighed kommer til at bo tættere og på flere etager.

Det er den udnyttelse, vi skal optimere i fremtidens by, hvor vi udnytter byernes gode muligheder for at nedbringe CO2 og skabe plads til naturen uden for byen.

I den forbindelse skal det bemærkes, at københavnerne er dem, der i Danmark har den mindste udledning af CO2 og ligger på cirka halvdelen af, hvad en gennemsnits dansker gør. Vi har noget at stræbe efter!

I fremtidens by skal det grønne stadig spille en central rolle og på så mange måder som overhovedet muligt integreres i byens liv. Vores nye gågader og Søndertorv er gode eksempler på en sådan integration, som er i nærheden af der, hvor der er menneskelig aktivitet i form af gennemfart og ophold. Løsningen af biodiversitetskrisen finder ikke sted inde i byerne, for her er der ikke mulighed for vild natur, til gengæld er de grønne elementer i form af blandt andet en mangfoldighed af træer med til at øge glæden ved at bo i byen.

Vi skal blive ved med at insistere på, at vores by skal være smuk og grøn med gode og spændende byrum, som først og fremmest indbyder til ophold for mennesker. Det er blandt andet derfor, at vi skal holde fast i det enormt spændende arbejde med Søfronten.

Noget der på den anden side ikke er med til at øge livskvaliteten i byerne er bilerne. Biler er krævende og optager rigtig meget plads. Deres krav til infrastruktur har historisk vist sig at være uden nogen øvre grænse. Men samtidig er bilerne også en vigtig del af vores hverdag og for mange mennesker spiller de en helt central rolle, når den hverdag skal fungere.

Det skal stadigvæk være så simpelt som muligt at komme til og fra vores byer. Men den allermest centrale del af byen vil i fremtiden blive mere og mere forbeholdt beboere og handlende, som har mest behov for at kunne tage deres bil med helt ind i centrum, mens vi andre vil være henvist til at parkere i periferien, og ofte skulle være indstillet på at gå nogle hundrede meter, eller måske tage cyklen helt hjemmefra, hvis vi bor i fornuftig afstand til at kunne gøre dette.

Og hvor er det så vores historie kommer ind? Hvis vi ikke har historien med i vores arbejde, så er der stor risiko for, at vores udvikling bliver endimensionel og uden retning. Det er vigtigt, at vi holder fast i den kulturhistorie, vi har i vores kommune. Derfor skal vi bevare centrale dele af vores bygningsmasse, som netop rummer denne kulturhistorie. Jeg tror, at fremtiden i langt højere grad vil vurdere vores arbejde på hvad vi passede på og bevarede end på det nye vi byggede.

Ved at bevare centrale dele af vores bygningsmasse, får vi konkrete og håndfaste vidnesbyrd om, hvordan vores kommune har været og hvordan den også har set ud. Vi kan dykke ind i små billeder af, hvor og hvordan vores forfædre levede deres liv. Den fortælling skylder vi fremtiden at holde fast i, så de også kan blive en del af vores fælles fortid og historie.

I virkeligheden en stor opgave, som man ikke skal tage let på. Et redskab der ville kunne hjælpe os med at holde fast i historien og ikke mindst opgaven med at udvikle vores kommune ville være at udarbejde et kommuneatlas med alle bevaringsværdige bygninger og kulturmiljøer for hele Silkeborg Kommune, så vi har retning på vores arbejde.