Midtjyske Meninger: Fritaget

25. november 2020, 11.22

Foto: Martin Ballund

Sidder og bakser med teksten. Afprøver ideer. Frustrationen stiger i takt med, at deadline nærmer sig. Det skulle gerne ende med noget sjovt, pudsigt eller eftertænksomt.

Men jeg leger katten om den varme grød. For det eneste emne, som fylder i mine tanker, er den allestedsnærværende pandemi.

Du ved, den der sygdom, som indtil nu har afstedkommet langt færre dødsfald i Danmark, end en normal influenza-sæson.

Den der verdensomspændende panik, som får granvoksne mænd til at ryste i bukserne, hvis jeg står lidt for tæt på dem i køen.

Den altomfattende frygt-tornado, som tvinger RASKE børn, unge, voksne og ældre, til at iføre sig mundbind, som IKKE beskytter mod virus, men til gengæld er sundhedsskadelige at have på.

En cocktail af lige dele frygt og mistro, som får os til at skule til dem som ikke har mundbind på, ikke spritter hænder med samme interval som en OCD-ramt, eller står lidt for tæt og snakker på gaden

Zune Holm

Den frygtboble, som fik statsministeren til at begå grundlovsbrud og slå et helt erhverv ihjel, uden en sundhedsmæssig begrundelse.

Det kollektive ubehag, som kryber langs fortovet, sætter sig på folks frakker og sniger sig ind i underbevidstheden.

Samfundssind, hedder det vist.

En cocktail af lige dele frygt og mistro, som får os til at skule til dem som ikke har mundbind på, ikke spritter hænder med samme interval som en OCD-ramt, eller står lidt for tæt og snakker på gaden.

Lydighed. Flinkeskole. Ret ind. Stol på myndighederne.

Lad være med at tænke selv. Det er farligt. Det lærte de os i skolen. Følg flokken. Det er sikrest. Også selvom den er på vej ud over afgrunden.

Kognitiv dissonans er det psykologiske fænomen, som holder hele frygt-forestillingen i gang.

Hvis man konfronteres med ny viden, som fx at mundbind ikke har nogen effekt ift. begrænsning af smittespredning, så vil man føle et ubehag, fordi man hidtil har troet på denne effekt. Og så vil man ubevidst forsøge at undertrykke denne nye viden fra ens bevidsthed og ofte også angribe folk, der gør en opmærksom på den.

For alternativt skulle man ændre vaner og verdensopfattelse, og dét vil give endnu mere ubehag.

Så lige nu lever vi i en tilstand af kollektiv fornægtelse - for medierne og politikerne har gjort deres arbejde godt.

Siden marts har frygten været den underliggende grundtone på hvert et pressemøde, i alle aviser og alle nyhedsudsendelser. Så hvem TØR slippe frygten nu?

Også selv om den er ubegrundet og skader langt mere end den gavner.

Jeg glæder mig til den dag, hvor hele vanviddet bliver afsløret og livet kan leves frit igen.

Uden frygt og afstand.

Men indtil da har jeg en lille bøn: Hvis du også godt kan se, at frygten er overdrevet og reglerne tåbelige, så vis det næste gang du skal i supermarkedet, på biblioteket etc. og lad mundbindet blive derhjemme, eller endnu bedre, smid det i den nærmeste skraldespand og sig med høj og klar røst, hvis nogen påpeger dets fravær:

Jeg er FRITAGET!

For når uret bliver ret, bliver modstand en pligt.