Efter tre timer: Brandvæsen fik bugt med strid skorstensbrand

Midtjysk Brand & Redning blev ved 13-tiden kaldt ud til skorstensbrand ved Gjern

3. april 2020, 16.54

Klokken 13.17 blev Midtjysk Brand og Redning kaldt ud til denne ejendom på Lille Amerika ved Gjern. Foto: Peter Erfurt

GJERN Det tog knap tre timer, inden brandfolkene fra Midtjysk Brand & Redning fik bugt med en genstridig skorstensbrand i en ejendom på Lille Amerika ved Gjern. Det fortæller indsatsleder Allan Riisberg.

- Vi kæmpede lidt med, at der var en stor prop af sod i skorstenen. Vi forsøgte at få proppen opløst med vores »raket«, der er en tung jernklods med en spids. Det lykkedes delvist, men vi måtte skrabe noget af proppen ud nedefra.

- Varmen fra skorstenen var meget kraftig, så vi var opmærksomme på, om branden ville brede sig, fortæller Allan Riisberg.