Husmødre og jul i Sjørslev

29. oktober 2019, 09.25

Jul i Sjørslev.

SJØRSLEV Torsdag den 14. november i Sjørslev Sognegård holder Demstrup-Sjørslev Husmoderforening den traditionelle aften med adventsdekorationer og denne aften ved Camillas Blomster, Frederiks, hvor Camilla har en meget spændende butik. Camilla har siden 2011 drevet familievirksomheden videre. Virksomheden blev startet af hendes bedstefar for mere end 50 år siden. Butikken har et godt samarbejde med Daglig Brugsen i Frederiks, Super Brugsen i Karup og Skelhøje Købmandsgård. I butikken er Camillas søster Jeanette og hendes mor Ingelise ansat.

Der bliver lavet forskellige advents- og juledekorationer, og nogle af de fremstillede ting bliver udloddet på indgangsbilletten. Der bliver serveret kaffe og brød.