Ry

Listetyv på spil i Ry

30. november 2020, 10.13

ry En dristig tyv, listede sig efter alt at dømme ind i en bolig på Randersvej i Ry, imens husets kvindelige beboer var hjemme. I tidsrummet 20-23 lørdag aften, hvor kvinden var hjemme, er der således forsvundet diverse værdier, heriblandt kontanter og betalingskort fra boligen. Da der overhovedet ikke er tegn på indbrud, er tyveriet med stor sandsynlighed sket på et tidspunkt, hvor beboeren var hjemme og døren ulåst. Det oplyser Sydøstjyllands Politi. bes