Konradsens overraskende alternativ

13. februar 2020, 12.39

BYUDVIKLING Jeg må sige helt uden omsvøb, at jeg har meget svært ved at forstå, hvad det er den nye lobbyforening Skøn på Silkeborg forestiller sig om Silkeborgs udvikling. Det kan selvfølgelig være min fejl. Jeg har bare ikke indtil nu kunnet få øje på, hvad foreningen vil, men faktisk kun hvad den ikke vil. Det er deres valg, men det peger jo ikke meget fremad.

Jeg læste med stor interesse dobbelt-interviewet i Midtjyllands Avis lørdag mellem direktør René Birch fra Birch Ejendomme og tidligere direktør Steen Konradsen, der er den selvbestaltede talsperson for Skøn på Silkeborg. Og hæftede mig ved tre ting:

1) Konradsen synes, at Birch har udtalt sig upassende, fordi han har sagt til en journalist fra Jyllands-Posten, at han var »skideligeglad« med kritikken af ham som person. Det kunne Konradsen ikke lide - hvad det så har med sagen at gøre?

2) Konradsen omtalte en byggematador Koch, der på Fyn i 60’erne havde bygget en masse parcelhuse af dårlig kvalitet. Det er rigtigt, at der dengang - for 60 år siden - blev plastret dårligt byggeri op, også her i Silkeborg. Men det er jo sådan i dag, at der er et meget restriktivt bygningsregulativ, som stiller store krav til nybyggeri. Så sammenligningen mellem Koch og Birch er nok temmelig »upassende«!

3) Og så hæftede jeg mig ved, at Konradsen dog havde et eksempel på flot byggeri, nemlig Kartoffelrækkerne i København, som i hans øjne var flot byggeri, i modsætning til Birchs byggerier, som angiveligt er for ensartet og mangler mangfoldighed. Tja, måske?

Nu vil jeg nødig beskylde Konradsen for ikke at vide, hvad han taler om. Men at påstå, at Kartoffelrækkerne ikke er ensartede, men angiveligt »mangfoldige«, er direkte vrøvl. De såkaldte Kartoffelrækkerne på Østerbro i København er opført i 1870’erne og 1880’erne af Arbejdernes Byggeforening. Byggeriet består af 480 fuldstændig ens huse, som ligger på 11 snorlige og helt parallelle gader, deraf udtrykket, at de ligger som kartoffelrækker.

De 480 helt ens huse er opført, for at arbejderne kunne få mulighed for at bo i mere hygiejniske boliger end i slumkvartererne længere inde i København. At de skulle være mangfoldige skal nok forstås i overført betydning, for de var så dyre, at der fra starten måtte bo tre familier i hvert af dem, for at man kunne magte huslejen.

Hvis Kartoffelrækkerne virkelig skulle være det alternativ, som Konradsen og Skøn på Silkeborg vil pege på, så forstår jeg endnu mindre, hvad foreningen vil. Måske de skulle begynde at tage en lidt dybere snak om, hvordan de vil være med til at skabe visioner for Silkeborgs udvikling?

Lad mig slutte med et PS og et klap på skuldrene til de to unge byrådsmedlemmer, Mads Frandsen og Johan Brødsgård, for deres indlæg i avisen tirsdag!