Video til trafikanter: Vær forberedt når Vestergade snart spærres

Silkeborg Kommune gør meget ud af at informere om, at Vestergade spærres fra udgangen af februar. En informationsvideo hjælper med at forstå situationen

3. februar 2020, 19.55

Foto: Jesper Rosenquist

SILKEBORG Vestergade skal snart spærres for trafikanter.

Det kan let gå hen og blive en smule udfordrende for trafikken.

Men bagefter bliver det godt. For resultatet er en grønnere Vestergade, med renere vand i Langsøen og bedre cykelstier og ny asfalt.

Silkeborg Kommune er helt med på, at en lukket Vestergade giver trafikale udfordringer, og derfor informerer man i om det forestående projekt.

Det handler om, at kloakledningerne i Vestergade, Gesnersvej, Pandurosvej og en del af Drewsensvej er slidte. Derfor vil Silkeborg Forsyning i løbet af 2020 og 2021 skifte ledningerne.

Samtidig adskiller kommunen spildevandet fra regnvandet, så det fremover løber i hver sin ledning frem for den samme, som det foregår i dag. Det giver en renere Langsø.

- Det betyder desværre, at vi er nødt til at lukke Vestergade for gennemkørende trafik fra slut februar til december 2020, skriver Silkeborg Kommune.

Silkeborg Kommune har lavet en video, som forklarer nærmere om projektet. Se den herunder: