Urørt skov er Danmarks regnskov

Udgivet:27. januar 2022, 09.41

Læsetid:2 minutter

Foto: Morten DD Hansen

Af Danna Borg Bjørn Djupvik og Michael Straarup Nielsen. På vegne af Foreningen Danmarks Vilde Natur

SKOVE Skovarbejder Bjarne Myllerup fra foreningen Bevar de Danske Skove gik i et indlæg i avisen 21. januar til angreb på miljøministeren og hendes planer om urørt skov og Naturnationalparker. Desværre hopper motorsavskæden af i mange af hans argumenter.

Myllerup starter ud med at fejlcitere miljøministeren. Han påstår, at hun siger, at ”yderlige 2000 arter i den danske natur er kommet i fare for at forsvinde de seneste 10 år”. Men det hun rent faktisk skiver er, at Rødlisten viser, at naturen er blevet ”lidt” mere truet de sidste 10 år. Dette skal ses i sammenhæng med at udgangspunktet var rigtig skidt - og at vi allerede for 20 år siden kunne konstatere at naturtilstanden i Danmark aldrig havde været ringere.

Myllerup fortsætter med at påstå, at der trods alt er sket bedring i skovnaturen. Men igen skal vi huske på, at udgangspunktet var elendigt. I 1800-tallet var der mindre end 4 procent skov i Danmark, og nu er der næsten 15 procent - altså tæt på fire gange så meget skov. Derfor er det ikke så mærkelig, at nogle arter er i fremgang - men til gengæld er det tæt på utroligt, at der faktisk i den samme periode er mange skovarter, der er uddøde eller i stærk tilbagegang. Grunden er, at skovene har manglet variation og dynamik. Det har hovedsagelig været ensartede plantager, hvor der blev drænet, døde træer blev fjernet og de græssende dyr blev lukket ude. Status er i dag, at alle vores habitat-beskyttede skovnaturtyper vurderes som stærkt ugunstige.

Myllerup kalder videre miljøministeren en ”skovslagter”, fordi man i de urørte skove og Naturnationalparkene skal fjerne mange af de udplantede, ikke-hjemmehørende træarter. Han sammenligner sågar planerne med ødelæggelserne af Amazonas-regnskoven i Brasilien. Det er en groft forfejlet og urimelig sammenligning. At sammenligne tætte, plantede, ensformige, 40-50 år gamle nåletræsplantager med en 55 millioner år gammel regnskov, der indeholder ca. 10 procent af verdens arter, er virkelig helt hen i skoven. En reel sammenligning ville være, at man for 100 år siden huggede regnskoven ned, og plantede palmeolietræer, og nu kalder det ”skovslagtning” at fjerne disse palmeolietræer, for at give plads til at regnskoven kan genetableres.

Den gamle urskov med hjemmehørende arter er nemlig vores svar på regnskoven. Danmark var engang stort set dækket af skovlandskaber - så rigtig mange af vores arter hører hjemme netop her. Det er positivt, at skovbruget de sidste 30 år har taget mere hensyn til naturen. Det skal de også få mulighed for fremtiden. Skovarealet øges i disse år, og Miljøministeriet forventer, at der i løbet af de næste 10 år vil blive rejst 28 000 ha ny skov. Altså et areal der er mindst lige så stort som de 15 kommende Naturnationalparker.

Men der skal samtidig være plads til, at ca. 12 procent af vores skove skal have lov til at eksistere på naturens egne præmisser. Træerne vokser langsomt, og de rigtig gode resultater vil først vise sig på meget lang sigt. Men vores børnebørn vil igen kunne opleve noget, der ligner en dansk urskov. Det er en vildt god gave!