Byens positive udvikling

7. april 2021, 12.59

BYUDVIKLINGEN Der er sket meget med byen Silkeborg de sidste 20 år. De tomme fabriksbygninger på Papirfabrikken er blevet en levende del af byen med cafeer og restauranter. Noget der var svært at forestille sig dengang. Men de færreste synes vel i dag, det ikke har gjort byen mere attraktiv og levende. Udvikling er sundt for byen, bevares nogle ting skal man lige vænne sig til. Jeg har allerede vænnet mig til Papirtårnet, og synes faktisk det er en positiv tilføjelse til byen. Den giver noget nyt, noget vi ikke havde her i byen tidligere.

Den triste del af udviklingen synes jeg er tydelig, når jeg færdes inde i byen. Der er godt nok forsvundet mange butikker på vores gågade. Både Torvecentret og Arkadecentret er lukket, og den nederste del af Vestergade er nærmest en spøgelsesby. Den udvikling af alle synes jeg er mest trist. Hvis ikke vi får vendt den udvikling, bliver det bare lidt mindre fedt at bo i Silkeborg og handlen vil langsomt flytte til Herning og Aarhus. Det skal vi helst undgå.

Vil vi udnytte, at der er et byggeboom og sikre at kommunen vækster, eller vil vi sidde tilbage og se det sker andre steder? Jeg synes, vi skal rykke os. Følge med udviklingen og lade byen vokse. Fordi det skaber en bedre by med et handelsliv, og flere mennesker betyder mere liv, også på kulturområdet

Thomas Sørensen (K)

Flere partier har grebet stemningen og vil stoppe udviklingen. Det går for stærkt, og folk kan ikke følge med er parolen. Det er klassisk socialdemokratisk nulsums-politik. Lad os stoppe udstykningen og byggeriet af flere ejerlejligheder, så det hele går i stå.

Hvad er konsekvenserne af denne politik? Det vil betyde, at de mennesker der gerne vil bo i vores kommune, flytter til vores nabokommuner. Udviklingen stopper ikke, den flytter bare andre steder hen. Vil vi udnytte, at der er et byggeboom og sikre at kommunen vækster, eller vil vi sidde tilbage og se det sker andre steder? Jeg synes, vi skal rykke os. Følge med udviklingen og lade byen vokse. Fordi det skaber en bedre by med et handelsliv, og flere mennesker betyder mere liv, også på kulturområdet.

Der ville sikkert være langt flere stemmer i at hoppe med på vognen og råbe med i koret. Det er bare ikke det, der er bedst for vores kommune.

Nu er det jo et valgår og nogle vil gøre alt for at fiske stemmer. Jeg synes ikke vi skal stoppe udviklingen. Men det betyder ikke, vi ikke kan styre den og bygge varieret. Vi behøver ikke stoppe byens udvikling for at bygge flere almennyttige boliger. Vi kan sagtens gøre begge dele på samme tid.

Hvor ville byen have været, var det ikke for en driftig mand, der startede det hele.

Indlæser debat...