Rævene bør ikke vogte gæs

Af Kurt Wissendorf Møller. Godthåbsvej Silkeborg

VÆKST En gruppe af borgere ønsker at beholde Silkeborg i vækstsporet (Midtjyllands Avis 21. januar). Der er primært tale om erhvervsdrivende eller ledere, der er afhængige af en fortsat vækst i produktionssektoren, så fokus på vækst er ikke overraskende, men vel snarere en konsekvens af den udvikling i Silkeborg Kommune, der har skabt deres forretning.

Vi lever i en tid, hvor den der kan afkode mulighederne tilstrækkeligt tidligt, kan blive ufattelig rig, og hvorfor stoppe med noget man er god til.

Silkeborg Kommunes vækst er skabt på baggrund af en forholdsvis simpel formel.

»Voks dig stor, indret dig på vækst«. Baggrunden for den tanke var et resultat af kommunens selvpåførte økonomiske krise i kølvandet på finanskrisen, der for alvor slog igennem i 2008 og sendte Silkeborg ud i en situation, hvor kommunen var ved at gå bankerot. Det var ikke bare Silkeborgs problem, adskillige kommuner var i samme situation.

Muligheden for at tilpasse eller indskrænke aktiviteten viste sig at være no go, så kærligheden til vækst blev løsningen, der satte byvækst på highspeed.

Der blev indledt en konkurrence mellem kommunerne af olympiske dimensioner. Hvem kommer højest, længst og hurtigst med at vækste og tømme landområderne for befolkning.

Her må Silkeborg Kommunes vækstprogram siges at have lagt sig i spidsen. Hvem har lavet de længste husrækker, de højeste huse på kortest tid er næppe gjort op endnu, men en befolkningsvækst, der var planlagt til at runde 100.000 beboere i 2028 forventes opnået 5 år før tid.

Det må blive ved mener kronikørerne, der mener, at de har kompetence til at fastholde Silkeborg Kommune på sporet og fortsat sikre vækst og fremdrift, hvis de får lov til at definere vækstsporet.

I fortiden var det sædvanligt at undlade at sætte ræven til at vogte gæs. Kronikørerne påpeger, at de godt ved, at befolkningspresset har efterladt kommunen i en klemme, fordi prioriteringen af væksten har dirigeret skattemidlerne ensidigt til at opfylde deres form for vækst, hvor flere beboere giver flere skattemidler, og det er den udviklingslinje gruppen ønsker at forfølge.

I sidste ende drejer det sig vist mest om at reducere konkurrencepresset fra omgivende kommuner.

Som noget helt ekstraordinært tilbyder gruppen at hjælpe kommunen med at fortsætte vækstsporet og hjælpe med ved besparelsesrunder. Det er en vidunderlig tankegang, som i hvert fald understreger, at gruppens medlemmer ikke sætter deres lys under en skæppe.

Lobbyvirksomhed er formentlig uundgåelig, men ligefrem at gøre det officielt at sætte en gruppe af private mennesker med politiske særinteresser til med borgmesteren i spidsen at definere Silkeborg Kommunes udvikling er forhåbentlig helt uantagelig.