»Hvem gider se bønder slå kolbøtter….«

14. august 2019, 12.28

FRIVILLIGE Kommentaren i overskriften rinder mig i hu ved indgangen til et nyt, forhåbentligt særdeles aktivt foreningsliv. Bemærkningen blev i sin tid fremført af en meget nedladende og arrogant Niels Christian Holmstrøm - igennem mange år højtlønnet i professionel fodbold - om idrætsaktiviteterne i DGI - Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger. Og meget karakteristisk for en person, der stort i alle sine ungdoms- og voksenår har levet fedt af fodbold. Uden respekt for det foreningsliv, der dagligt udfolder sig over det ganske land på frivillig ulønnet basis. Amatører vil han og hans lidelsesfæller nok udtrykke det.

Men foreningslivet er netop demokratiets kravlegård, som den navnkundige DGI-formand Leif Mikkelsen fra Sinding engang udtrykte det.

Han udøste også disse guldkorn: »Jeg har ikke et politisk forbillede. Når det handler om forbilleder, tænker jeg i en anden retning:

De frivillige ledere i Danmark. Ham eller hende, der inden for idræt, spejder eller kultur af egen drift bruger masser af tid på at skabe noget, der har værdi for sig selv og andre - drevet af lyst, idealisme og troen på værdier. De frivillige ledere evner at skabe hold, korpsånd og begejstring«.

Jeg har selv i en menneskealder haft fornøjelsen - og glæden - af at være frivillig leder. Både i spejderkorps, idrætsforeninger og humanitære organisationer. Jeg ville ikke have været bare én af opgaverne foruden. Men nu er jeg altså nødt til at trykke på alarmklokken.

For er vi ikke på vej ind i en uheldig udvikling, hvor alt for mange har nok i sig selv - og ikke kan afse bare nogle få timer om ugen eller måneden til at yde en håndsrækning.

Såkaldte eksperter på vore universiteter har nogle gange gjort sig kloge på at der sandelig er frivillige ledere og trænere nok at tage af. Men de befinder sig simpelthen i en osteklokke. For i virkelighedens verden er situationen en ganske anden, hvilket enhver kan gøre sig bekendt med ved at læse jævnlige nødråb fra ungdoms- og idrætsforeninger samt børne- og ungdomskorps.

Jeg kender alle former for undskyldninger fra blandt andet yngre familier om, hvorfor de ikke lige har tid til at yde en indsats i den forening eller det korps, hvor deres poder gerne vil tilbringe en del af fritiden - væk fra computere og Ipads.

Sagt noget provokerende, så er det pudsigt at nogle af børnefædrene, men især årgangene 30+, 40+ og 50+, nok kan afse fem timer til at vandre rundt på golfbanen - eller fræse rundt på landeveje og i skove på dyrt indkøbte cykler. Men vil ikke afsætte et par timer om ugen/måneden til at yde et frivilligt ulønnet lederarbejde.

Samfundet står allerede med et alvorligt problem med den passivitet alt for mange voksne - og her tænker jeg ikke på det »grå guld« - udviser. Vil eneste løsning virkelig være at samfundet - altså stats- og kommunekassen - skal tilbyde betaling til lederne for at vort fremragende og betydningsfuldeforeningsliv ikke skal svinde alt for meget ind.

Normalt bliver jeg ikke beskyldt for at være egoist, men for en sjælden gangs skyld vil jeg gerne bære egoismens skjold på mig.

Jeg er medlem af Lions Club Silkeborg, som hvert år uddeler et pænt sekscifret beløb til mangfoldige formål. De strækker sig over eksempelvis plejecentre, sommerlejre for socialt udsatte unge, fjernsyn til sygehuset, julepakker til særligt ramte familier, Natteravnene, Selvhjælp Silkeborg, SSP-arbejdet for børn og unge, kamp mod mæslinger i fjerne lande, fadderskaber i Sri Lanka m .v.

Det er talrige kommunale institutioner som Lions - og herunder også kvindeklubben Lions Theodora Silkeborg - hjælper. Men man risikerer kort sagt at denne hjælp svinder kraftigt ind - eller også helt forsvinder. For det kniber også i Lions-organisationen med at få yngre kvindelige og mandlige borgere til at forstå, hvor værdifuldt, ja uvurderligt det frivillige foreningsarbejde er.

Lad os håbe at der snarest indtræffer en holdningsændring - så foreningslivet bredt sagt også i Silkeborg Kommune igen vil blomstre. Kom frit frem. Der er spændende opgaver nok at tage fat på.

Derfor endnu et citat om Leif Mikkelsen, hentet fra en fødselsdagsbog om ham og hans syn på det frivillige foreningsarbejde:

»Og en af Leifs holdninger var netop at man ikke bare skulle gå rundt derhjemme bag køerne. Man skulle ud og møde mennesker og få pustet liv i nogle sider af sin personlighed, som ikke nødvendigvis blev brugt i arbejdsmæssig sammenhæng«.