Oplev de store fugle: Ørnens Dag ved Bøllingsø

Udgivet:23. februar 2022, 10.38

Læsetid:1 minut

Her ses en ung kongeørn.

KRAGELUND Søndag den 27. februar kan man forskellige steder rundt i landet måske få lov til at opleve Nordeuropas største rovfugl, havørnen, når Dansk Ornitologisk Forening (DOF) atter afholder Ørnens Dag.

Repræsentanter fra DOF vil stå klar med teleskoper og kikkerter for at fortælle succeshistorien om den genindvandrede havørn samt svare på spørgsmål. Mange steder vil der desuden være et tilbud til børn mellem 6 og 12 år, som kan låne børnekikkerter af DOF’s Ørneklub.

Et af stederne er ved Bøllingsø, hvor DOF Østjylland mellem kl. 10 og 14 har arrangeret en tur, hvor alle er velkomne, og som også henvender til børn og unge.

Her håber DOF, at deltagerne kan opleve det lokale havørnepar.

Turleder er Niels Kofod-Nielsen, og deltagerne skal huske at være iklædt varmt tøj.

Der kræves ikke tilmelding. Mødestedet er hjørnet af Bøllingsøgårdvej og Skeldalvej.