Vandmasser kræver handling og effektive værktøjer

14. januar 2020, 12.17

OVERSVØMMELSER Det står klart, at efterårets voldsomme oversvømmelser langs Gudenåen ved Svostrup Kro og andre steder kræver politisk handling - både på landsplan og lokalt.

Over de seneste 15-20 år er vandstanden i Gudenåen mellem Silkeborg og Kongensbro generelt steget 70 cm som følge af mangelfuld vedligeholdelse. Herunder har man forsømt at fjerne de aflejringer, der som propper i hullet, opstuver vandet. Åens vandføringsevne er stille og roligt blevet reduceret, og den varigt højere vandstand har omdannet Gudenådalen til en gennemvædet svamp, hvor terrænet forsumper og flotte træer drukner.

Det samme problem er gældende for mange vandløb rundt i landet. Når ådalene er blevet som en gennemvædet svamp uden sugeevne, så siger det sig selv, at det går helt galt med oversvømmelser, når vi får en længere periode med regn.

Det var under indtryk af sidste års voldsomme og uholdbare oversvømmelser i Midtjylland, at Venstre 8. januar kaldte miljøminister Lea Wermelin i samråd. Herunder drøftede vi den vigtige balance mellem de to hensyn omkring vandløb: 1) At vandet skal væk til havet uden ødelæggende oversvømmelser, og 2) At der er en god miljøtilstand i vandløbet. Disse to hensyn skal balanceres, og glædeligvis er de ikke hinandens modsætninger. Eksempelvis kan fisk godt lide at vandet strømmer af sted frem for at det stuves op og står næsten stille.

Men i de senere år er hensynet til åers vandføringsevne blevet undertrykt. Jeg fornemmede ved samrådet, at ministerens feltbesøg ved Gudenåen har gjort indtryk og at hun er indstillet på at tillade en bred vifte af værktøjer, når de 7 Gudenå-kommuner i de kommende uger skal lave en helhedsorienteret plan for vedligeholdelse af Gudenåen. Fra opgravning af aflejringer på bunden, hvor vandet stuves op til grødeskæring efter behov.

Det er også bydende nødvendigt, hvis vi vil undgå evindelige ødelæggende oversvømmelser i årene frem. Derfor vil jeg holde et vågent øje med, at ministeren lever op til ordene og bakker kommunerne op.

Jeg har i øvrigt noteret mig tankerne om, at en midlertidigt sænket vandstand i Tange Sø skulle fjerne den store prop, der over mange år er opstået ved indløbet til søen nedenfor Kongensbro. Jeg er skeptisk overfor den løsning, som en række førende eksperter allerede har sat spørgsmålstegn ved effekterne af. Man famler i blinde, ligesom en sænkning af vandstanden på 1 meter i den lavbundede sø vil få negativ betydning for søens rekreative værdier.

Vi må nok erkende, at man ikke kommer udenom bortgravning af sand og mudder, hvor det opstuver vandet og forårsager uacceptable oversvømmelser og snigende forsumpning langs vores vandløb.

Fra Skjernåens genopretning ved vi, at gravemaskiner ikke forvolder varig skade på miljøet. Tværtimod. Intet tyder på, at der kommer mindre regn i fremtiden. Derfor er det på høje tid, at vi griber til politisk handling.