Midtjyske Meninger: Frokost på ti minutter - velbekomme!

15. november 2019, 12.46

Foto: Martin Ballund

Ved du, hvor lang tid du bruger på at spise frokost - om du egentlig bruger hele din frokostpause på at spise, eller om de sidste minutter bruges på snak med kollegerne eller kammeraterne? Hvis du ikke har et arbejde eller studie, men indtager frokosten hjemme, har du måske endda endnu bedre tid til at falde i staver, lade tankerne flyve, smage ekstra meget på maden eller indtage den foran fjernsynet, om du vil.

I folkeskolen hedder frokostpausen et frikvarter. Det varer (måske lidt misvisende) en halv time og i den tid skal børnene både spise madpakke OG ud at røre sig.

Der er stort fokus på, at børnene skal have bevægelse ind i hverdagen, og det er jo i og for sig en positiv ting, for selvfølgelig skal de det. Men der er en dårlig slagside ved det. Mange steder er spisedelen nemlig begrænset til ti minutter. 10 minutter! Bevares jeg kan også nemt kaste min frokost indenbords på ti minutter, men tror ikke, det er specielt sundt, og derudover er det virkelig ikke alle børn, der kan det!

Hvis vi skal værne om »det gode måltid« - et måltid, hvor man er opmærksom på, hvad man spiser, smager på maden og får den tygget ordentlig, før den ryger videre, er ti minutter ikke ret meget. P.t. får mine børn spist deres madpakker, men jeg skal ærligt sige, at de også kun får »det nødvendige« med, for jeg vil hellere servere mange eftermiddagsboller end have mad retur i madpakken.

I medierne har jeg set, hvordan nogle børn har nærmest hele madpakker med retur, fordi de ikke kan nå at spise det. Det er altså ikke i orden!

Én ting er, når børn får mere mad med, end de rent faktisk KAN spise, hvilket jeg godt forstår, når jeg ser på de kæmpemæssige madkasser, de fylder skolens køleskab med. Noget andet og værre er, når de ikke NÅR at spise, til de bliver mætte. Det skete en overgang hos os. Så var det sjovt nok, det »lækre« i madpakken, der blev prioriteret over sammenklapperen, de ikke mente, de kunne nå at spise.

Det blev der hurtigt sat en stopper for med besked om, at så måtte de tage rugbrødsmaden med i hånden ud på legepladsen.

Men hvor er vi, når vores børn skal spise, mens de leger? Strider det ikke mod al fornuft - frisk luft og gode intentioner om motion til trods?

I nogle lande har man en times pause midt på dagen med både god tid til at spise og til bevægelse. Det er jeg personligt stor fortaler for, men jeg tror ikke, idéen om en længere spisepause vinder indpas, hvis det betyder, at hele skoledagen forlænges.

Flere og flere skoler har forkortet skoledagen, siden skolereformen pålagde krav om længere dage - måske man skulle begynde at se på pauserne som helt essentielle frirum, hvor børnene kunne nyde en stund i fred og (mad-)ro?