Midtjyske Meninger: På arbejdspladsen er der aldrig ro - men ét blik bliver hurtigt til to

21. juli 2021, 11.37

Foto: Jakob Stigsen Andersen.

På arbejdspladsen er der aldrig ro. De lange hvide gange med det blændende lys virker uendelige i kombinationen med de hårde tonefald. Sætninger, som kunne være ganske almindelige, men hvor trykket ligger helt forkert og danner en tyngende stemning i hele bygningen som smitter. En værdsættelse over et nyvasket gulv bliver til noget dårligt. En umenig kommentar udslynges til en uskyldig. Igangsætter dysfunktionalitet. Det bliver pludselig svært at arbejde. Men ingen tør at sige fra. De tilklistrede plakater med påførte regler for opførsel virker atter så ironiske. De hænger her af nødvendighed.

Hvorend jeg befinder mig, tænker jeg over, hvordan vor humør påvirker hinanden. I mange tilfælde er det positivt. Det er umuligt ikke at påvirke, men vi skal ikke lade sure miner gå udover hinanden

Ida Ventana

Klokken er 3 om eftermiddagen. Kollegaen som modtog den hårde kommentar er lige kommet hjem og trækker cyklen forbi en bil parkeret i vejkanten. »Hvorfor står dén bil der?« vrisser kollegaen. Det får føreren til at undskylde og himle med øjnene. I børnehaven henter bilisten sin datter, hun er mudret grundet regnen. »Hvorfor er hun så beskidt?« lyder det i et oprevet tonefald. Pædagogen undskylder, efterfulgt af irritation og unødvendig skyldfølelse. Klokken 6 hænger pædagogen sin jakke på knagen. Hun træder på en legoklods som ligger tilfældigt i køkkenet. Irritationen fra før fordobles. »Hvorfor smider du ting på gulvet?« skælder hun sin søn. To uskyldige blanke øjne bag krøllet pandehår ser op på hende. Ligesom de blanke øjne på arbejdspladsen i den anden ende af byen i morges.

Hvorend jeg befinder mig, tænker jeg over, hvordan vor humør påvirker hinanden. I mange tilfælde er det positivt. Det er umuligt ikke at påvirke, men vi skal ikke lade sure miner gå udover hinanden. Dagen kan hurtigt erstattes af ikke at opnå det vi sætter os for, i en følelse af målløshed og handlingslammelse. Når én person oplever irritation, bliver det til en hel gruppe af individer. Hvorfor ødelægge andres dag just fordi man selv er utilfreds? Folk forbinder offeret for kommentarene med dem, det er synd for. I virkeligheden er det de personer, som udtaler disse. Her er selvværdet lavtstående, og af årsag; for hvis man bevidst påfører andre personer negativitet, så skammer man sig, bliver frustreret og prøver at få andre til at have det dårligere, med hensigten om, at man selv har det bedre. Det skaber fjendskab. Det er en ond spiral.

Vi skal opføre os ordentligt uanset humør. Vi tør komme med hadefulde bemærkninger til fremmede, men vi tør ikke starte en glædesfuld samtale med dem. Måske netop i frygten for den hårde tone fra arbejdspladsen. Jeg gjorde det modsatte en dag i toget mod Aalborg. Det gik i stå midt i det hele. Den fremmede dreng foran mig og jeg endte med at snakke hele vejen. Det burde vi gøre noget mere. Vi skal turde snakke med hinanden. Smile til hinanden.

De blanke øjne fortsætter. Lige indtil nogen tør sige »Stop. Det finder jeg mig ikke i!«. Jeg gjorde det på mit arbejde den anden dag. Gå imod negativitet. Sig fra overfor den, ikke just for din egen skyld, men ligeså meget for andres. Erstat de blanke øjne med snak og smil.

Jeg lover dig, at de nok skal komme igen!

Midtjyllands Avis har et fast korps af skribenter, der skriver klummerne under »Midtjyske Meninger«. Kommentarer her er udtryk for skribentens egen holdning.

Indlæser debat...