Dårligt nyt: Vandet stiger fortsat

Selvom tørvejret har meldt sin ankomst, kan det endnu ikke ses på vandstanden. Den stiger

26. februar 2020, 13.01

SILKEBORG Onsdag eftermiddag er der tiltrængt tørvejr over Silkeborg, men det kan endnu ikke ses på vandstanden.

Den stiger fortsat, viser de vandmålingsstationer, som Midtjyllands Avis har set på.

Vandet kommer stadig strømmende fra store landområder, og der kan ifølge Silkeborg Kommune gå dage inden vandet for alvor har trukket sig tilbage. Det afhænger desuden af de kommende dages vejrudsigt, som viser, at der kommer ganske få millimeters regn i Silkebort torsdag og fredag, mens der kommer seks millimeter regn.

Det ser dog ud til, at vandgennemstrømningen ved slusen i Silkeborg er aftaget. Onsdag eftermiddag strømmer der ca. 45.000 liter gennem slusen i sekundet. I går, tirsdag, blev der sat rekord med 53.500 liter vand.