Ung og isoleret: Hvordan går det hjemme hos dig?

1. april 2020, 17.04

Kæresteparret Thilde rau, 18 år, og marcus frost, 17 år, er i isolation sammen hjemme hos Thilde i resenbro: Marcus: Jeg har boet hos Thildes familie de seneste små tre uger, og vi bliver sammen, indtil samfundet igen åbner op. Vi er vant til at se hinanden meget, men det er ret vildt bare at være her - ét sted, hele tiden. Jeg savner min egen familie, og de savner mig, men vi har fundet en god rutine her med skolegang, skovture, kreative projekter og Netflix. Der er ingen grund til at tage frem og tilbage og risikere at starte en smittekæde. Vi går begge i 1.g på Silkeborg Gymnasium og har hver dag virtuel undervisningen og masser af lektier og afleveringer, der skal laves. Udover skole går vi ture rundt om Den Kunstige Sø med Thildes broholmer Basco, og vi har også forsøgt os med snobrød og bål i haven. Det sværeste ved at være isoleret fra omverdenen er helt klart, at jeg ikke kan se mine venner. Jeg savner dem, og jeg savner at hænge ud i det dejlige vejr. Det er pludselig en meget lille kreds af mennesker, man omgås. Thilde: Fordi situationen er alvorlig, bliver lyspunkterne tydelige for mig. Jeg er for eksempel glad for, at Marcus er hér, for det betyder enormt meget for mig, at vi er hos min familie. Jeg har pludselig mere tid sammen med mine forældre og min storebror, og det nyder jeg. En af udfordringerne ved livet i isolation er, at jeg ikke skal op og afsted om morgenen. Det synes jeg er enormt demotiverende. Jeg savner at stå op, gøre mig klar og tage ud og opleve dagen sammen med venner og veninder. Jeg savner frihed. Hvis man er frustreret eller rastløs, kan jeg anbefale at gå i gang med male- eller tegneprojekter. Det finder vi i hvert fald stor ro og fordybelse i.

SILKEBORG Siden Danmark lukkede ned den 11. marts, har landets unge været udskældt på sociale medier for deres manglende fornemmelse for situationens alvor. Solen tittede frem, og det samme gjorde i den første tid mange unge i bybilledet. Sammen - og i store grupper.

Statsminister Mette Frederiksen allierede sig med youtuber Alexander Husum på et pressemøde, mens ...