Middelalder med det hele i Thorning

Udgivet:24. maj 2022, 16.19

Læsetid:1 minut

Der er snart masser af middelalder ved museet i Thorning.

THORNING Der er middelaldermarked på Blicheregnen 28. og 29. maj ved museet i Thorning.

Her kan man opleve riddere, jomfruer og muntre musikanter, når Museum Silkeborg Blicheregnens have summer af markedsstemning og spændende aktiviteter til årets middelaldermarked. Man kan se riddershow, lytte til musikken og besøge boderne med eksotiske varer. Der er riddershow på pladsen ved skolen. Børn kan tage forældre med og male et våbenskjold.

Og så er der rundvisning med museumsinspektør Marianne Gjørtz Hougaard på museets vilde udstilling om slaget på Grathe Hede.

Det var middelalderens vigtigste slag i Danmark. På Grathe Hede endte den blodige borgerkrig, der hærgede landet i midten af 1100-tallet, da kongerne Valdemar og Svend mødtes udenfor Thorning for at afgøre, hvem der skulle regere landet. Med sejren blev grobunden lagt for det moderne Danmark med flag, historie og retssystem, da landet fik Dannebrog, Danmarkskrønike og Jyske Lov.

Indlæser debat