Stå aldrig til søs, lad de andre stå …

4. juli 2020, 08.00

HJEJLEN Iblandt skulle man nok holde sin store kæft lukket og fingrene fra tastaturet, men nej …, det er godt nok svært, når det drejer sig om barndomsminder, der smelter sammen med en del af Silkeborgs dna.

Jeg tænker, at de fleste herboende har en kærlighed til Hjejlebådene, nok især Gudenflodens Dronning, Hjejlen, under en eller anden form. Denne kan stamme fra en tur med bedsterne til Himmelbjerget, hvor man fik sin første stok (min havde grønt håndtag), fra en skoleudflugt til Ludvigslyst på Hejren sammen med nogle hundrede andre elever eller bare ren nydelse ved synet af den rygende skønhed.

Uanset hvor kærligheden har sin oprindelse, tror jeg, de fleste silkeborgensere interesserer sig for Hjejleflådens fremtid.

Den ser for virksomhedsaktivitetens del i øjeblikket ud til at blive overdraget til en, til lejligheden, oprettet fond, der baseres på et årligt kommunalt tilskud på 1,5 mio. kr. med indsamlede engangsbeløb som reserve. De penge skal nok tilsammen holde hånden under driften en rum tid.

Lejeudgiften til den urentable og vedligeholdelseshungrende flåde burde ikke være noget problem. Et symbolsk beløb på en krone falder mig ind.

Hvor jeg har mine tvivl, er om beløbene rækker til det nødvendige vedligehold, for ikke at tale om de overhalinger flåden står foran.

Alene Hjejlen menes at have behov for overhaling i 10 mio. klassen, og da flåden er værdisat til under en halv mio. i alt, må der være flere overhalinger i vente.

De penge skal primært hentes ved yderligere indsamlinger, i andre fonde eller kommunalt.

Hvor mange fonde, der er villige til at spytte i kassen for overhalinger, der vil give en værdistigning (vederlagsfri formuefordel) til Hjejlen A/S, som fortsat vil eje flåden, har jeg mine tvivl om.

Uanset hvor »historisk« og »almennyttigt og lokalpatriotisk« selskabet opfatter sig selv. Skat kan også have en mindre lokalpatriotisk opfattelse af den slags end vi andre. Jeg mindes Orla Madsens ekstraordinære drifts-tilskud til SIF i 1997, der ellers var beundringsværdig god stil.

Det er på tide Hjejlen A/S »omdannes« til en selvejende institution, gerne under Silkeborg Museum.

Der er jo i forvejen tale om et »levende historisk museum«.

En sådan konstruktion vil åbne nye muligheder, herunder gøre adgang til den nødvendige kapital nemmere.

Frivilligt praktisk arbejde kan lægges oveni.

Hjejleselskabets opfattelse af hele situationen kan læses på dets hjemmeside, der løbende opdateres.

Det er oplysende læsning.