Derfor kæmper prinsessen mod madspild

Kampen mod madspild er en mærkesag for prinsesse Marie, og engagementet bunder blandt andet i hendes opvækst. Nu er hun en af hovedkræfterne bag en ny kogebog, der med enkle fif hjælper familier til at bruge den mad, de har. Simple rutiner kan skabe store forandringer, lyder det fra prinsessen, der her fortæller om egne rutiner, om de værdier, hun lever ud fra, og om kunsten at give engagementet videre til sine børn

3. november 2019, 16.00

Prinsesse Marie er en af hovedkræfterne bag en ny bog, der skal hjælpe os til at bekæmpe madspild. Et vigtigt princip for bogen er, at det skal være så let at gå til, så det passer til alle familier. Foto: Michael Drost-Hansen

»Vi kan faktisk gøre en forskel«.

Det var den simple erkendelse, der for måneder tilbage fik Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Marie og stifteren af organisationen Stop Spild af Mad, Selina Juul, til at gøre noget ved den idé, de fik for få år siden. De to har gennem længere tid haft et samarb...