Bryllup og Nybygger-sejr: Sunnvá og Martin skal til Silkeborg

Sunnvá og Martin fra Amager gør nu klar til at flytte til Silkeborg efter sejr i Nybyggerne

26. november 2020, 08.02

Sunnvá og Martin var glade og overraskende, da de fik sejren i Nybyggerne. Ny flytter de fra Amager til Silkeborg i den nærmeste fremtid. Foto: Peter Leth-Larsen

SILKEBORG Interessen har været stor for at følge Nybyggerne på TV2, hvor fire par har indrettet hver sit rækkehus på Gubsøtoften i Silkeborg.

Efter ni programmer blev vinderen fundet onsdag aften, og under en regn af konfetti var der glædestårer i blåt hus hos Sunnvá og Martin.

- Jeg er fuldstændig i chok, det havde jeg slet ikke forventet, lød det fra en rørt Sunnvá i TV2-programmet.

Det var seerne, der via sms-stemmer afgjorde konkurrencen.

Jeg er fuldstændig i chok, det havde jeg slet ikke forventet.

Sunnvá

Sunnvá, 26 år, arbejder som tandplejer mens 32-årige Martin sejler som førstestyrmand. Parret kommer oprindeligt begge fra Færøerne, hvilket har sat sit præg på deres indretningsstil med træ, skind, uld og planter.

Fire par har i løbet af otte uger forvandlet fire identiske og helt rå huse i Silkeborg til fire unikke drømmeboliger, og det er sket med meget forskellige stilarter. Seerne var imidlertid vilde med det Blå hus fra Sunnvá og Martin. Foto: Peter Leth-Larsen

De bor til daglig i en lejlighed på Amager, men modtog i aftes nøglerne til deres drømmehus i Silkeborg til en værdi 2,6 mio kr. De fire huse er sponsoreret af Birch Ejendomme.

Sunnvá og Martin fastslog i program- rækken, at de meget gerne ville til det midtjyske:

- Det føles faktisk helt rigtigt for os, at nybyggerhusene ligger i Silkeborg. Udover at byen er omgivet af smuk natur, bor det meste af min familie i området, fastslog Martin.

Parret har ikke kun held i konkurrencer. For en måned siden friede Martin til Sunnvá, så nu venter der udover flytning også et bryllup.